GPX konverter service.

Gpxconverter forside
Gpxconverter forside

Hej,

Jeg har lavet en web-side der kan bruges til at udtrække selve ruten, og kun ruten, af GPX filer der er eksporteret fra blandt andet Garmin software, således de kan bruges i smartphone programmer som f.eks. “Bike GPS” og “Calimoto” med flere. Joan gav mig ideen (selv om hun nok ikke ved det), og har løbende hjulpet med at teste konverteren – tak for det.

Hvis du har problemer med at få GPX filerne fra mcikast.dk til at virke i DIN smartphone app, kan du prøve om de filer denne service kan lave, er bedre.

Der er to muligheder:

  1. Konvertering af downloadet fil:
    1. Gå til siden på mcikast.dk, hvor turen du gerne vil have konverteret kan hentes fra.
    2. Hent den fil der hedder GPX f.eks. “Turen-går-til-paris.gpx” – vær opmærksom på at GDB og KML kan ikke bruges.
    3. Hvis ikke det virker at klikke på linket til filen, kan man prøve at ‘højreklikke’ på linket, og så vælge “Gem link som…”
    4. Gå til siden https://hos.munkjensen.net/gpxconvert/
    5. Klik på knappen “Gennemse”.
    6. Find GPX filen du lige har hentet, og vælg/åbn den således navnet på filen bliver vist på web-siden.
    7. Skriv svaret på spørgsmålet om hvilken farve en zebra er, ud over sort, i den lille hvide boks.
      (Dette er en spam sikring så robotter ikke så nemt kan misbruge min server)
    8. Klik på knappen “Konverter fil.”
    9. Gem den nye fil på din computer, og få den så overført til din smartphone på nemmeste vis…
  2. Konvertering af link til fil:
    1. Gå til siden på mcikast.dk, hvor turen du gerne vil have konverteret kan hentes fra.
    2. Højreklik på linket til den fil der hedder GPX f.eks. “Turen-går-til-paris.gpx” – vær opmærksom på at GDB og KML kan ikke bruges.
    3. Vælg “Kopier linkadresse”, eller tilsvarende menupunkt din browser viser dig.
    4. Gå til siden https://hos.munkjensen.net/gpxconvert/
    5. Klik på “konverter link” øverst til højre.
    6. Indsæt linket du lige kopierede, i i boksen til højre for “URL:”.
    7. Skriv svaret på spørgsmålet om hvilken farve en zebra er, ud over sort, i den lille hvide boks.
      (Dette er en spam sikring så robotter ikke så nemt kan misbruge min server)
    8. Klik på knappen “Konverter fil.”
    9. Gem den nye fil på din computer, og få den så overført til din smartphone på nemmeste vis…

Hvis man har brug for et link til filen, kan det findes ved at klikke på linket “konverterede ruter” nederst til højre på web-siden. Der findes en liste over alle filer der er blevet konverteret, siden jeg sidst ryddede op 😉

Hvis du oplever fejl eller problemer, så sig det til mig. Så vil jeg forsøge at hjælpe så godt jeg kan 🙂

 

Venlig hilsen
Flemming Munk

PS: Jeg har bruger “BikeGPS” på min iPhone med stor fornøjelse, og kan anbefale den… specielt fordi den er gratis – man er vel jyde 😉

Ændringsforslag til færdselsloven vedr. kørsel mellem rækkerne

Endelig en der tager initiativ. At der så skal ændres i teksten inden det har en chance, det er lidt uden betydning. Bare det at gøre opmærksom på problem stillingen er super fint. Så hvis du er enig i at det bør være tilladt at snige sig langsomt op mellem rækkerne ved kø kørsel, så gå ind og stør forslaget.

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00209