Vis arrangøren at du sætter pris på initiativet, venligst tilmeld dig og efterfølgende kommentere begivenheden.

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fantastisk tur til Spiegelau med tragisk afslutning.

ons, 9 maj. 08:00 - tirs, 15 maj. 18:00

Fantastisk tur til Spiegelau med tragisk afslutning.

Dag 1. Efter en aften og nat med lidt spændinger i kroppen bimler vækkeuret i baggrunden klokken 6.30, dog helt uden grund, da det efter hånden er en times tid siden at nattesøvnen var overstået. Et kig ude på terrassen viste tørvejr, der var dog lidt morgenkoldt så de langbenede ski underbukser lå klar til at beklæde vores hvide ben.

Efter en stor spand kaffe og et skønt morgenbad bliver de sidste toiletsager pakket i topboksen på motorcyklen, alt andet var allerede på plads i aftes, så klokken blevet 7.30 er motorcyklen læsset og klar til afgang mod mødestedet hvor ca. halvdelen af flokken på 18 motorcykler står klar til den spændende tur sydpå.

Efter lidt hilsen og et par knus bliver klokken afgangstid mod Rødekro hvor resten af flokken skal støde til, så afsted det går. ca. 90 min. senere er vi i Rødekro, hvor de resterende er ankommet.

Lidt kaffe og et par rundstykker senere sadler vi igen op og sætter kompasset sydover mod vores overnatnings hotel Goldener Stern i Breitenbach, Køre-tanke-pause, køre-tanke-pause, pludselig er klokken blevet så mange at jeg i rollen som førerhund hellere må begynde at finde et lille landligt sted hvor vi kan købe noget lækkert frokost, defor kørte vi fra motorvejen for at indtage en meget mættende frokost i restaurant De ole Döns. Turen går rigtig godt og vi formår at holde nok sammen på flokken på de 650 km, til at alle samtidig når frem til hotellet.

Vi bliver som altid modtaget med åbne arme, et par kolde weissbier og nogle dejlige værelser. Undertegnede fik et skønt værelse på anden sal, hvor nærmeste nabo var den lille lokale kirke, kun adskilt fra værelset af en kampstensmur og lidt bindingsværk. Dette skulle efterfølgende vise at være en effektiv vækkeur. Efter indlogering og deling af en masse vittigheder, sjov og ballade er det blevet tid til at samle os omkring middagsbordet til 3 skønne retter. Først en suppe og så ellers alle de wienersnitzler der kan sættes til livs. Tror rekorden blev 5 stk. Derefter var der knap nok plads til desserten.

Efter lidt ekstra væskeindtag, og en virkelig hyggelig aften med masser af vittigheder og højt humør der fik kæbemusklerne til at være lidt ømme, var det blevet tid til at vi trækker os tilbage til værelset. Her får vi gebisset renset og smider vi os i sengen, lægger hovedet på puden, der nærmest virker som kviksand, kuglerne i puden virker ved første nedlægning som meget høj, efter et par minutter hvor hovedet stille og roligt synker mere og mere føles det som om det kun er betrækket hovedet ligger på, nå pyt og trækker den tunge dyne op under hagen, vel vidende den kraft anstrengelse der skal til for at få den af igen i morgen tidlig.

Total distance: 684.1 km
Max elevation: 413 m
Average speed: 82.48 km/h
Total Time: 10:24:28

Dag 2. Efter en god nats søvn brat afsluttet af kirkens klokkespil klokken 0600 og efter skønt morgenbad efterfulgt af et overdådigt morgenmåltid, blev motorcyklerne igen læsset til med alle de medbragte pakkenelliker, jeg kan kun sige at det var godt at vi ikke blev stoppet for overlæs. Stort set alle kunne ikke proppe en tændstikæske mere i bagagen. Vi var nu alle 18 klar til de sidste ca. 550 km.
Igen denne dag blev der holdt gedigne pauser for hver ca. 5 kvarter. Halvvejs hvor naturen igen skifter karakter, kørte vi fra motorvejen og spiste frokost hos Gasthaus zum autoport i Erlangen. Dette sted kan også anbefales. Godt mætte smed vi de nu lidt ømme bagdele op på sadlen og fortsatte mod hotel Bikerhotel Waldfrieden i den smukke nationalpark Bayerischer Wald tæt på den Tjekkiske grænse. De sidste ca. 50 km var ikke på motorvej, så nu kunne vi mærke at vi var kommet til bjergområdet, vejene svingede og bugtede så det var en lyst, og når vi tænker på vores efterhånden aldeles ømme bagender, var det ikke helt smertefrit med de til tider noget ujævne veje. Men lidt bagbordsmasage skal man jo nogle gange betale for i dyre domme, her var det med i prisen.
Vel ankommet blev tørsten lige slukket et par gange, inden nøgler blev udlevet til indtjekning på hhv. selve hotellet og i den hyggelige hytte på den anden side af vejen.
Aftenmaden blev bestilt til en lidt sen måltid klokken 19. Så blev der jo tid til at duften fra maden ikke blev overdøvet af duften fra de svedige kroppe, der er en naturlig årsag efter de mange km i ca. 25 graders varme. Efter et virkelig solidt aftensmåltid fra buffet, smuttede de fleste af os igen på terrassen, der var jo lidt væske underskud der skulle indhentes inden senge tid, hvilket også betød at de i forvejen ømme mave- og kæbemuskler blev motioneret endnu engang. Efter en dag som denne begynder sengene efterhånden at kalde højlydt, så omkring kl 23 adlyder vi deres kalden.

Total distance: 527.35 km
Max elevation: 769 m
Average speed: 92.80 km/h
Total Time: 09:45:35

Dag 3. Efter et solidt morgenmåltid og nogle kopper kaffe bliver vi så småt klar til dages tur der denne dag går gennem den skønne natur og via fantastiske veje til et sjovt og anderledes motorcykel museum langt ude på landet i nærheden af den lille landsby Jandersbrunn. Efter et par minutter går det op for os at ømheden i partiet lige under lænden endnu ikke helt har fortaget sig, men vi klare dog smerterne og kommer frem til delmålet. Museet som rummer 120 veteran cykler (alle fra før 1960) er alle restaureret af indehaveren, ud over motorcykler er der udstillet en masse gammelt legetøj som ethvert auktionshus ville savle over. Skal du opleve dette museum, der virkelig er et besøg værd, bør det nok være inden for overskuelig fremtid da ægteparret er i den høje alder og ikke længere helt raske.

Efter dette besøg gik turen gennem et lille hjørne at Tjekkiet, rundt om den smukke sø Vodni Nadrz Lipno, hvor temperaturen nu nærmer sig de 30 grader, så køredragterne begynder at blive noget fugtige på indersiden.

En kort strække ben pause og spisning til billige penge i Tjekkiet. Da vi igen krydsede grænsen, denne gang til Østrig, skiftede vejbelægningen igen til dejlig jævn asfalt. De østrigske bjerge er både sjove at køre i, men bestemt også skønne at se på, når altså der lige var tid til det uden at det gik ud over koncentrationen. Inden længe var det igen Tysk jord der blev betrådt af gummiet på motorcyklerne. En skøn rute langs Donau, der dog pga. vejarbejde blev omdirigeret ad hålnåle sving op gennem bjergene og ned igen, hvilket deltagerne var enige om kun var et plus. Efterfølgende holdt vi pause i Passau (byen hvor Donau og Inn løber sammen).
Det lykkedes dog ikke at finde det glasmuseum der var planlagt, men pga. de høje temparaturer (omkring 30 grader) var det faktisk mest behageligt at køre. Så vi vendte igen næsen mod bikerhotellet, hvor køredragterne nærmest blev revet af så der kunne komme lidt frisk luft til løgene for slet ikke at tale om resten af kroppen. Heldigvis stod de kolde wiessbeer nærmest stod klar til os. Aftensmaden med den store buffet blev forsøgt tømt uden held, inden vi igen indtog terrassen for at dele løgne historier og andet morsomt. Dagens tur blev selvfølgelig også diskuteret.

Total distance: 272.56 km
Max elevation: 945 m
Average speed: 61.47 km/h
Total Time: 08:09:07

Dag 4.  Udhvilet og mætte fra den uudtømmelige morgenbuffet, var vi klar til den lange tur til Skywalk Hallstatt. På forhånd var der denne dag, på grund af distancen på 400 km valgt at køre på de store veje. Der kom dog flere kommentarer om at det var godt nok de mindste store veje de nogensinde havde set. Varmen var stadig på de ca. 30 grader, så køredragten sad fast klistret til kroppen og behovet for tømning af støvler og jævnlig væske indtag var bestemt tilstede. Men vandet i Østrig smager ganske enkelt fantastisk. Der blev selvfølgelig holdt pauser undervejs, så både motorcyklerne og deltagerne kunne blive tanket op.

Da vi kørte ind i byen Hallstatt, tog det lidt tid at finde parkering til de mange motorcykler. Så vi kunne trave det sidste lille stykke til svævebanen der skulle trække os op på det høje udsigtspunkt over Hallstãtter See. Fantastisk smukt. Frokosten blev ligeledes indtaget i den noget tynde luft på toppen af bjerget.
Tilbage ved cyklerne skulle køredragterne monteres på de svedige kroppe igen, nøglen monteres og parkeringspladsen skulle forlades. En enkelt BMW gad dog ikke, den lagde sig stille og roligt på siden – måske Georg skulle lege lidt Georgløs og få monteret støtteben.

Turen tilbage til hotellet blev kørt næsten udelukkende på store veje, så kunne nå et par øl og et bad inden vi gik i gang med den obligatoriske umulige opgave med at tømme buffet’n. Igen denne aften blev grine musklerne brugt i overflod på terrassen.

Det blev dog til en ret tidlig godnat omkring kl. 10.30.

Total distance: 426.38 km
Max elevation: 766 m
Average speed: 67.39 km/h
Total Time: 10:02:30

Dag 5. Det var utroligt at alle stadig havde plads i skidesækken til morgenmaden efter de mængder mad der de sidste dage var blevet konsumeret, men det så faktisk ud til at være tilfældet. 
Naturen er simpelthen bare fantastisk på disse kanter, det er slet ikke til at få nok. Masser af sving, stigninger og fald. Asfalten er ren overalt, så der er ikke den store risiko ved at give lidt rulle i svingene. Dog var nogle af vejene nærmest beregnet til transport af får i enkelt sti system, så disse steder var det med lidt forsigtighed  af vi førte os frem.

Igen godt fyldt op fra morgenmaden, og efter at have bestilt hvad vi gerne ville spise til aftensmaden, startede vi op til dagens udfordringer. planen var at vi skulle starte med at køre til Grose Arber og et smut med svævebanen op på områdets højeste bjerg. Etablisementet var dog lukket pga. istandsættelse, så vi kørte videre til dagens anden turistmål, Bayerwald-Tierpark, der udefra bestemt ikke så ud af noget specielt, og da vi så kun skulle betale 4 Euro ved indgangen blev skepsissen endnu større. Men rent faktisk var parken flere gange større end det var muligt på forhånd at forestille sig. Udvalget af områdets dyr var også rigt repræsenteret i parken. Så tiden i parken fløj afsted.

Efter dette besøg, blev den resterende del af dagens planlagte tur, på foranledning af en deltager, skrinlagt til fordel for frokost i Tjekkiet på en i forvejen udvalgt landlig restaurant. Der var bare det ved det at den lille restaurant slet ikke havde kapasitet til at der pludselig, ud over de daglige gæster, ankom 21 personer ekstra, så denne frokost kom til at tage næsten 1,5 time, og så var det ikke engang alle der nåede at få serveret det bestilte.

Nu var vi så kommet 2,5 time bagud i forhold til planlægningen så besøget i Sommerrodelbahn Silberberg og Burgruine Weißenstein blev skrinlagt og vi tog den direkte vej tilbage til hotellet. Vi fik her på den sidste del af turen i en ganske kort periode en lille tordenbyge.

Dette viser desværre bare endnu engang at jeg skal holde mig til det planlagte og sige nej til de input der altid vil komme op på sådan en tur.

Tilbage på hotellet, vanen tro, fik vi skyllet halsen inden det obligatoriske bad før det i forvejen bestilte aftensmad skulle konsumeres.

Lidt hygge og sjov blev det selvfølgelig også til, denne aften dog ikke på terrassen da det med mellemrum dryppede lidt fra oven. De fleste gik ret tidligt på værelset for at få pakket bagagen ned til hjemturen.

| Shortcode:

Total distance: 153.3 km
Max elevation: 1121 m
Average speed: 63.30 km/h
Total Time: 06:45:04

Dag. 6 Langsomt vender jeg mig halvvågen under trykket fra den ubeskrivelige tunge dyne, dagen hvor vi igen skal tilbage lægge halvdelen af de ca. 1200 km er indtruffet. Jeg kan allerede nu fornemme hvordan min røv og ædlere dele vil føles om ca. 9 timer når cyklen parkeres foran halvvejs hotellet. Der var på forhånd 2 af deltagerne der havde sagt at de ville starte tidligt og køre til Danmark  i et træk, da der var et arbejde der kaldte, ud over disse 2, opdagede vi at der var yderlige 1 deltager der meget tidligt havde valgt at gøre det samme. Undervejs på en af pauserne er der yderligere en motorcykel med 2 deltagere der valgte at køre for dem selv og måske direkte til Danmark.

Resten af flokken kørte med moderat hastigtig mod Breitenbach hvor værterne igen stod klar med alt fra wiessbeer og den helt store middag. Så selvfølgelig var de lidt beklemt ved at have alt for meget mad klar grundet frafaldet af deltagere, men ingen sure miner.

Efter den kolde øl og lige blevet klar til badet kom så den skæbnesvangre opringning. Vores allesammens hyggeonkel og bamsefar Karsten Søby var blevet dræbt i et eneuheld nord for Hamborg, kun ca. 80 km før den danske grænse. Tårerne løb, benene rystede, hvordan pokker kunne det ske, og så netop for Karsten der var en så erfaren og dygtig mc kører. Alt var uvirkelig, kunne simpelthen ikke forstå det, havde jo lige i aftes siddet og grinet og hygget sammen med ham.

Tag dig sammen siger den indre stemme, de andre skal simpelthen have den tragiske besked. Så lige inden aftensmaden blev folkene blev kaldt sammen og den tragiske besked blev med rystende stemme givet videre. Alle blev lamslået og blege i ansigterne, sad fuldstædig tavse og måbende, alle kæmpede mod tårerne og de fleste uden held.

Aftensmaden blev denne aften indtaget i næsten tavshed, alle sad og kæmpede med tankerne og forsøgte at forstå hvordan det kunne ske, eller endnu mere at forstå virkeligheden i det.

Tidlig til ro til en meget urolig søvn, vågen mange gange, hver gang med Karsten i tankerne, og når endelig der kom noget søvn så var han der stadig. Den eneste lille bitte trøst er at han døde i færd med at gøre det han elskede, nemlig at køre motorcykel. Vores tanker går til familien, venner og bekendte.