Vis arrangøren at du sætter pris på initiativet, venligst tilmeld dig og efterfølgende kommentere begivenheden.

- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Søndagstur til Rold Skov.
søn, 12 jul, 2015. 10:00 - 18:00
Søndagsturen, (for dem, som ikke er rejst på sommerferie), går til Rebild bakker.
Vi tager turen via Hjarbæk fjord, hvor vi holder første pause i havnen, som vi jo kender så godt.
Derfra kører vi ad de mindre veje mod Rebild bakker, hvor vi forhåbentlig kan få lidt frokost, kaffe og kage hos Top Karens Hus.
Efter en længere pause og lidt sightseeing i Rebild bakker, kører vi hjemover (hvis ellers røverne fra Rold ikke har hugget vores knallerter 🙂 ), Vi kører forbi Willestrup Gods og til Verdenskortet, hvor vi holder en kort pause.
Vi ender ved rastepladsen Øst for Ikast by efter ca. 246 km.
Ankomst i tidsrummet 16:00 – 17:00 (afhængig af eventyrlysten).
Her er ruten til GPS: 20150712 SØN
———————————————————————————
Vi var 5 medlemmer, som var klar til denne søndagstur. Undervejs fik vi selskab af én mere, som kom i fuld firspring til Hjarbæk, for at nyde det gode selskab. Sammen kørte vi til Rold skov og Rebild bakker, hvor vi indtog lidt frokost hos Top Karen. Herfra forlod vores 6. mand os igen, for at køre direkte hjem. Vi 5 fortsatte turen via Verdenskortet (Grækenland lå der stadig), og hjem mod Ikast. Vi sluttede på den lille rasteplads ved Klosterlundvej.
Tak til jer alle for godt selskab denne dejlige søndag. Vejret var jo fint hele vejen og de ganske få dråber, som vi fik, tæller ikke som regn.
Turen blev på ialt: 237 km og vi var hjemme igen omkring kl. 15:45.
Max elevation: 94 m
Average speed: 57.48 km/h
Total time: 05:42:00
2 kommentarer til “Søndagstur til Rold Skov.”
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Rene havde igen fundet nogle fine veje (Det er vi jo efterhånden ved at være forkælet med). Rigtig hyggelig frokost hos Top Karens hus. Dyrlægens natmad, ikke dårlig. Dog trak det lidt ud, og på et tidspunkt mente El Prebsi at “Nu må de da snart have slagtet den dyrlæge”. Maden var dog værd at vente på.
Som altid på MCIkast ture, er man i godt selskab.
TAK for en super hyggelig søndagstur.
Hvis ellers vejret vil det så dukker jeg nok op på et tidspunkt. Jeg tror dog ikke at jeg er klar kl 10. Men så vil jeg prøve at indhente jer på et tidspunkt, når kørekortet giver mig lov.