Velkommen til, vi arbejder nu på sæson 2025.
Hvem er vi?
Vi er en flok motorcykel- og benzingale midtjyder, der nyder det sociale sammenhold, som opstår mellem homo-sapiens med samme interesse. Vi elsker MC ture på små og snoede veje, både i Danmark og i det store udland. Vi holder pauser undervejs, hvor vi hygger med gode snakke, evt. medbragt kaffe, en kølig pilsner eller sodavand. Afgangstidspunkt og sted fremgår af den enkelte tur. De fleste af turene er planlagt på computer, så det giver nogle gange lidt udfordringer undervejs, hvilket kun gør det hele lidt sjovere og lidt mere spændende. Vi kan dog også køre uden GPS, hvilket også er underholdende.
Er du med for første gang, vil det være en rigtig god ide at køre lige bag førerhunden, hvor hastigheden vil være langt mere jævn, og behovet for kortege erfaring er mindre.
Det anbefales at møde senest 5 minutter før den afgangstid der er noteret på turen. VIGTIGT-HUSK AT MØDE MED FULD TANK.
Læs venligst kørereglerne inden du kører med første gang. Du finder dem her: https://mcikast.dk/koreregler/
Alle, nye som gamle, førere og passagerer, er velkomne i kortegen.
Turene arrangeres lidt på skift af medlemmerne, på denne måde har vi set en meget stor del af det Danske landskab.
MC-Ikast ture kan med kort varsel blive udsat eller aflyst, så tjek altid siden inden afgang.
For at holde gang i MCIkast.dk, er vi nødsaget til at opkræve et årligt medlemsgebyr – Pengene går bl.a. til hjemmesiden. Har du ikke allerede givet dit bidrag modtager Preben kr. 100 for sæson 2024. Det gøres lettest ved at klikke på dette link: Medlemsgebyr.
Bidraget giver dig samtidig ret til at fremgå af medlemslisten, mulighed for at rette/vedligeholde din profil på medlemslisten, samt kommentere turene. Deadline for det årlige medlems gebyr er hvert år den 1. april.
HUSK – Når man holder op med at lege, holder man op med at leve!