Den ultimative MC rejse til Italien, Frankrig og Spanien.

15 kommentarer til “Den ultimative MC rejse til Italien, Frankrig og Spanien.”

1. Torsdag d. 31/8
   Efter en hyggeligt af i Cochem med Wienersnitzel mit das ganze schweinerei og weißbier er vi ved at være klar til sidste etape mod Ikast/Herning. Vi indtog vores morgenmad på hotellet og kastede fortøjningerne omkring kl. 09. Et hurtigt stop på den nærliggende tankstation og så eller afsted. Turen var udelukkende transitkørsel så der var ikke lagt nogle nævneværdige seværdigheder ind undervejs, så underholdningen må vi selv sørge for. Den første del af turen blev kørt i pisseøsende regnvejr (så kender vi Tyskland igen), og det er noget udfordrende specielt med 1xx kilometer i timen blandt lastvogne, autocampere, cyklister, trailere og svagtseende turister i deres store VW, Audi, Mercedes, Porsche, Skoda o.s.v. Det er ikke alle, som er lige forstående over de udfordringer man har som motorcyklist i et sådan møgvejr. Nå men med livet som indsats trodsede vi vejret og satte kursen nordover. Heldigvis klarede det op og regnen aftog – til tider var det faktisk tørvejr og ligefrem solskin.
   Efter ca. 9 timer og 876 km senere, kunne vi sige pænt farvel til hinanden ved rastepladsen Søby Øst, efter 14 dage og et endnu ikke opgjort antal kilometer, samt en hulens masse oplevelser og indtryk, som lige skal bundfælde sig.
   Super fed tur, spændende, fantastisk, udfordrende, lang, seværdig, frustrerende, højtidelig, munter, sjov, langhåret, stakåndet, forvirret, irriteret, afslappet et blot nogle af superlativerne.
   Vi er alle fire kommet godt og sikkert hjem (Kristian, René, BMW og Honda). 🙂

   Log ind for at svare

2. Onsdag d. 30/8.
   Vi lettede anker klokken 8 fra Roanne mod Cochem. De første ca. 100 km ud af byen og mod nord for at fange motorvejen mod Luxembourg og Tyskland. Vores destination for i dag er byen Cochem ved floden Mosel. Efter ca. 500 km på de franske motorveje smuttede vi de sidste 100 langs selve Mosel. Et fantastisk område, som man selv om man har været der flere gange, stadig kan blive positivt overrasket over. Turen gik fint og endeligt lykkedes det Europol, eller nærmere det franske Gendarmeri at fange forbryderne fra det høje nord, som gennem adskillige dage og kilometer har gjort Sydeuropa usikkert. Nå, så voldsomt var det nu ikke. Kristian blev hevet ind af det franske Politi på motorvejen (de kørte i øvrigt i en Berlingo – hvor nedern), idet de lige syntes at de ville gøre ham opmærksom på, at det er lovpligtigt i Frankrig at have handsker på når man kører motorcykel. Tak for oplysningen og heldigvis sparede Kristian de 90 Euro, som det normalt kostede i bøde. Tak for venligheden og hurtigt videre til René, som ventede på den nærliggende tankstation.
   Vi er nu i byen Cochem, hvor vi skal ud og have den obligatoriske Wienerschnitzel med das ganze schweinerei und gemüse, samt weissbier og måske en apfelstrudel, hvis der er plads i vommen. I morgen er det ren transitkørsel hjemover mod Danmark. Det har været en super fed tur med sindssygt mange indtryk, som man først lige skal reflektere lidt over. Vi har oplevet rigtigt mange ting, kørt mange sving, op- og nedkørsler, set bjerge og natur, kørt på lorteveje og superduper veje med bløde sving og gode oversigtsforhold. Stødt på div. kreaturer midt på bjergvejene, kimet ned af klokker fra div. kirketårne og bjælder fra køer og geder, samt spist en masse lokale specialiteter. Jeg tør slet ikke kigge på kontoudtoget fra banken, men mavefornemmelser siger alligevel, at det er tåleligt. Vi har faktisk boet billigt, og ved at bo på dobbeltværelse sparer man jo en del. Priserne i det sydlige er generelt overkommelige, så turen har nok ikke været så dyr som frygtet.
   Det er ikke sidste gang, at Urlaub Express får besøg. Det er muligt at det et lidt dyrt, men hold da kæft hvor er det nemt og bekvemt. Også selvom vi denne gang ikke nåede Verona. Vi har fået den fulde pris betalt tilbage.

   Log ind for at svare

3. Tirsdag d. 29/8.
   Vi begyndte dagens etape ved at køre et smut forbi Kongen på Chateau de Caix, imidlertid havde han læst om vores eskapader på MCIkast.dk, hvorfor han ikke turde risikere at være hjemme. Vi hilste pænt på skillervagten, tog nogle billeder (altså med eget kamera), og satte kursen mod floden Lot. Den fulgte vi gennem Causses du Quercy Natural Regional Park, hvor vi igen fik støvet svingteknikken af. Hold nu kæft hvor gider jeg ikke længere køre sving. Næste Tirsdagstur bliver 60 km lige ud af en eller anden landevej, med en U-vending og 60 km hjem igen 🙂
   Nå spøg til side, det har edder……været nogle fede veje idag, fantastisk smuk natur og sindssyg udsigt. Langs floden, som minder lidt om området ved Mosel, oplevede vi mange flotte scenerier, bl.a. nogle huse som var bygget ind i klippevæggen, fantastisk byggeri og absolut et besøg værd.
   Videre gennem Parc des Volcans d’Auvergne og Livradois-Forez Natural Regional Park mod vores endestation i byen Roanne lidt vest for Lyon. Her overnatter vi inden turen i morgen går mod Cochem i Tyskland, hvor vi måske igen skal opleve sving, hvis vi ellers tager den planlagte rute langs Mosel, vi får se, da det jo trods alt er efter en del kørsel på motorvej (ligeud), så det kan jo være at vi igen er klar til at bruge kanterne af dækkene. Jeg fik lige skiftet den ene forlygtepære da den havde tabt gnisten, men det har vi heldigvis ikke, selv om de mange kilometer og det lange fravær hjemmefra begynder at kunne mærkes. Til nu har turen simpelthen været en fantastisk oplevelse, som nok lige tager et stykke tid at fordøje. Meeeennn der er jo lige nogle dage endnu.

   Log ind for at svare

4. Mandag d. 28/8.
   Efter en god nats søvn i selskab med køer på torvet (ja, dem af kød og blod), samt klokkespil fra den nærliggende kirke, krydret med kulørte/blinkende lamper samt en generator i nabolaget (sengen ved siden af), så var vi klar til nye udfordringer. Udfordring nr. 1 var at få styr på SOS samt muligheden for at få Hondaen lappet. Efter adskillige opringning til SOS om status, hvilket ikke gav nævneværdigt resultat, besluttede vi os for at køre ud til den garage hvor cyklen var blevet bragt til. Hondaen stod pænt i garagen men så noget flad ud (hvordan kan en cykel virke trist? – nå men det gjorde den) – nnnnååååååårrrr det var da synd!
   Vi havde allerede sikret os, at endnu et overnatning var på plads på det ellers meget hyggelige hotel, som vi boede på midt i byen. Bortset fra det, så er Laruns faktisk meget hyggelig og ligger super godt, midt i naturparken. Der er en hel del cyklister i området og vi mødte da også et dansk selskab af midaldrende mænd og kvinder, som skulle udleve deres cykel fantasier – !!????
   Nå, men tilbage til historien om den flade Honda. Vi kørte som sagt ud til garagen (1km uden for byen), hvor de kunne fortælle, at motorcyklen snart vil blive hentet og kørt til et dækcenter i byen Pau. WHAT! – intet fra SOS, og pludseligt var det os, som skulle informerede dem om hvad der skete – burde det ikke være omvendt??
   Hurtig udcheckning fra hotellet med “beklager – vi skrider”, og op på ladvognen med cykel og René (arrhh, jeg sad dog inde i førerkabinen). Kristian fulgte trop på sin BMW og efter ca. 1 times kørsel endte vi i Pau. Imidlertid havde de ikke et Michelin dæk tilsvarende det som sad på, men til gengæld er Bridgestone. Nå, skide være med det, hvis ikke engang Michelins eget hjemland kan skaffe et originaldæk, så går man da ikke i vejen for at tage et engelsk. På med skidtet (og pissebilligt i forhold til DNK). Nu er vi på vej igen og vi har sat kursen mod nord. Vi har gjort holdt i byen Cahors for at hilse på Kongen. Denne gang fik jeg heller ikke passeret Tourmalet, sidste gang var bjergpasset lukket på grund af sne, og denne gang på grund af manglende luft – altså i bagdækket på Hondaen. Det bjerg gider bare ikke have mig på besøg.
   Godt vi har et par dages buffer, vi er faktisk Ahead of Schedule, så resten af turen skal nok blive god. Kristian har vasket sine underhylere i håndvasken da de allerede har været vendt 4 gange hver, så resten af turen kan kun blive en “fest”.

   Log ind for at svare

5. Søndag d. 27/8.
   Efter super lækkert morgenmad i San Sebastian, stod dagen på en hel del kilometer i Pyrenæerne. Vi lagde stærkt ud med en hel del sving og kom hurtigt op i 900 meters højde. Det gik dog også ned igen. Vi kørte ad nogle stier, som man ikke skulle tro havde set biler eller for den sags slud motorcykler i mange år, de var nok mere beregnet til kvægtransport på 4 ben. Ikke desto mindre gav det en køreoplevelse ud over det sædvanlige. Små snoede veje og en del højdemeter med fantastisk natur og flotte bjerge. På vejene stod køer og heste, som om de ejede det hele. De var ihvertfald ikke nemme at skræmme og vi måtte forsigtigt køre forbi, så man kan vist godt sige at vi oplevede en hel del køer på bjergvejene!!
   Nogle steder var der direkte udsyn lige ned i flere hundrede meter, ikke et sted man ønskede at ende, og vi måtte da også koncentrere os og holde tunge og cyklet lige.
   Nå men det gik super og et felt med cykelruter, følgevogne og politieskorte fik vi også oplevet. Ellers mødte vi en del cykelryttere, som alle åbenbart ville efterligne Tour de France ryttere, nogle pustede mere end andre, og vi nød at passere dem (specielt når det gik opad), ved blot at justere gashåndtaget derefter.
   Nå men dagen endte mindre lykkeligt da Hondaen punkterede midt i Pyrenæerne i byen Gourette. Vi kunne ikke finde årsagen, hvorfor vi besluttede at kalde på SOS, frem for at begynde med at eksperimentere med at lappe et muligt hul, uden at være sikre. Inden for 2 timer holdt Hondaen på fejebladet (ellers ikke noget den er vandt til), og vi var på vej til den nærmeste landsby. Lige nu bor vi på et lille lokalt med vældigt hyggeligt hotel i byen Laruns syd for byen Pau. Vi håber at vi kan komme på et motorcykelværksted i Pau i morgen, ellers må vi vente til tirsdag. Godt vi har lidt ekstra buffertid at køre på. Hondaen vil gerne have nyt bagdæk så den kan komme videre, den gider ikke holde stille for længe – det egner den sig jo ikke til!!

   Log ind for at svare

6. Lørdag d. 26/8.
   Vi kørte fra området omkring Madrid ca. kl. 9. Vejret var fantastisk, omend en smule til den kølige side (24 grader), men temperaturen steg heldigvis i løbet af dagen ( vi nåede ca. 28 grader i dag, så det har faktisk været meget behageligt). Vi skulle kun køre knap 500 km, så dagens etape har været en af de korte. Der var derfor tid til div. kulturelle indslag samt øl, kaffe og æggekage på torvet af en lille spansk provinsby. Det er skide hyggeligt og vi nyder turen. Omkring kl. 1500 ankom vi til feriebyen San Sebastian. Vi kunne godt mærke på det sidste stykke af motorvejen, at antallet af franske nummerplader tog til. Mange franskmænd er tilsyneladende på vej hjemover efter en ferie i Spanien. San Sebastian er en fantastisk hyggelig og flot by. En laaaaaaannnnnngggg strand med flot sand og lækker vand i en beskyttet “lagune” gør byen utrolig attraktiv for turisterne, sin primært består af franskmænd og spanierne, samt enkelte amerikanere, englændere og to danskere.
   Vi gik fra vores hotel, som ligger i udkanten af centrum (den gamle bydel), langs strandpromenaden ind til selve “downtown” San Sebastian. Sikke et liv, men hyggeligt på den fede måde. Hyggelige gader og torve/pladser med lokal underholdning. Kan klart anbefales som feriedestination. Vi fik noget godt at drikke og spise i centrum af den gamle bydel, som var omgivet af flot arkitektonisk byggeri i en stil som er hverken Kristian eller jeg bevidst, men smukt og idyllisk var det. I morgen venter en kilometermæssig kort distance men køretiden vil nok være lang, da vi skal forcere Pyrenæerne med mange sving, op- og nedkørsler.

   Log ind for at svare

7. Fredag d. 25/8.
   Så har vi været på vejen det meste af 8 dage. Vi sagde farvel til min gode ven omkring kl. 9 og drønede nordpå mod Madrid. Turen startede med bjergkørsel gennem Sierras de Tejeda, Almijara y Alhama Natural Park, hvor vi lige blev mindet om det med svingteknik og op- og nedkørsler. Hold da kæ….. en flot oplevelse. Sindssygt flot område med fantastisk udsigt fra toppen på ca. 1200 meter. Vi var på et tidspunkt over skyerne (nå ja, de var måske lavthængende), men alligevel. Meget lækkert område og absolut et besøg værd. Derfra fortsatte vi mod Iznajar Reservoir, som er en stor indsø. Imidlertid var den indskrænket til en bette vandpyt på grund af tørken. Det er meget tørt og landskabet er goldt og farverne primært sandfarvede kombineret med grønne oliventræer/plantager, så langt øjet rækker. Vi har kørt gennem plantager i flere hundrede kilometer, utroligt så mange oliventræer der er.
   Videre gennem las Sierras Subbéticas Natural Park, Cabra, Córdoba, hvor naturen igen viste sig fra sin bedste side. Fede veje og dejlige bløde sving, som kunne forceres med 120 km i timen, noget anderledes end forrige, hvor vi måske kunne snige os op på 40.
   Svingene, vejen og oversigtsforholdene var perfekte til at “cruise” i afslappet stil gennem naturparken. Der var ikke meget trafik, hvilket giver mening da temperaturen på det tidspunkt viste 41 grader.
   Nå, men det sidste stykke var en kombination af motorvej og større veje til vore destination Arganda Del Rey, er stykke syd for Madrid. Dette valg er helt bevidst da vi ikke ønsker at nærme os den meget trafikerede by, specielt ikke i den hede. Vi holder os i udkanten af byerne for at reducere varmebelastningen primært på os, da maskinerne kører upåklageligt. Jeg overvejer at placere en kylling i den ene sidetaske, da den med stor sandsynlighed vil være færdigstegt efter morgendagens etape, hvis temperaturen bare minder lidt om i dag. Tøjet i taskerne var tørretumbler varmt og deodoranten flydende (og det er den ikke som standard – ihvertfald ikke denne type). Nu vil vi nyde aftenen og i morgen står den på en tur til San Sebastian ved kysten, hvor det forhåbentlig er lidt køligere. Cyklerne er dækket af en tyndt lag støv fra det støvede og varme område omkring Madrid. Vi hygger os og har det sjovt, der er tid til pauser og vi tager en dag af gangen. Vi glæder os til turen gennem Pyrenæerne og måske har “Kong Henrik” et glas koldt vin (nok med med vand), når vi skal besøge ham på slottet i Cahor.

   Log ind for at svare

8. Torsdag d. 24/8.
   Idag har vi slappet af og fået fornyede kræfter til de næste dages kørsel. Vi har fået set byen, som er superhyggelig og en tur i bølgen er det også blevet til. I morgen sætter vi kursen via Grenada mod Madrid. Vi har 2 dage mere at gøre med idet vi kører herfra tidligere (oprindelig plan var at køre søndag), hvilket giver os lidt mere tid til evt. at tage nogle afstikkere undervejs. Det har været en fornøjelse at bo et par dage hos en god ven også har rigtig hygget os. Nu er vi jo ikke på charterferie så motorcyklerne er utålmodige for at komme videre.

   Log ind for at svare

9. Onsdag d. 23/8.
   Vi kørte fra Cullera mod Almunécar hvor vi skal mødes med en kær ven af familien og bo et par dage i deres lejlighed. Det meste af turen gik ad den sædvanlige motorvej, hvor man selv om det er en smule trivielt trods alt får tilbagelagt en del kilometer. Imidlertid er landskabet jo væsentligt anderledes end i Danmark, hvorfor det er en nydelse at oplevelse bjerge, klipper, palmer, golde sletter m.v. som præger denne del af landet. Vejene er gode og der er ikke voldsom meget trafik, selv om vi er havnet midt i spaniernes hovedferie. Det kan til gengæld mærkes når vi kommer til byerne hvor turismen er høj, men med indfødte spaniere. Vi kørte lige forbi Benidorm med udsigt til de fantastisk flotte “skyskrabere” som præger turistområdet.
   Efter en hjertelig velkomst, fik vi cyklerne parkeret i en aflåst garage så de holder godt og sikker, og nyder sikkert en velfortjent pause efter de mange kilometer. Til nu kører det bare derudaf. Selvom vilkårene er en smule ekstreme i forhold til distance, temperaturer og manøvrer, så går det upåklageligt, og kun BMW’en skal engang imellem have et tilskud af luft i bagdækket en et sjat olie i ny og næ. Dog intet nævneværdigt eller alarmerende. Vi er blevet godt indkvarteret i en fantastisk lækker lejlighed med terrasse og havudsigt. Den ligger super skønt i dejlige omgivelser. Vi fik en hurtig rundvisning i nærområdet samt set strandpromenaden og selvfølgelig nydt en lækker middag. Først en lille kalapøjser med tapas, inden vi gik ud for at spise Paella. Vi endte tilbage i lejligheden omkring kl. 01.00 og fandt hurtigt rytmen og installeret os på “køjerne”. Vejret kan man ikke sætte en finger på, og det er fantastisk at opleve landet fra ryggen af en motorcykel da man virkelig kan mærke kontrasterne på egen krop. Der er kæmpe stor forskel på om man kører en kyststrækning eller inde i landet, man mærker selv temperaturudsving på få grader lige så tydeligt – lidt sjovt.
   I morgen bliver vi i byen og Johnny viser os lidt rundt, det bliver nu rart med en afslapningsdag, og vi har da også fået vasket vores tøj, så vi er klar til at bevæge os nordpå.

   Log ind for at svare

10. Tirsdag d. 22/8.
    Dagens etape gik mod Cullera syd for Valencia. En kortere en af slagsen på blot 500 km og en sjat. Vi valgte at køre nogle længere stræk og ankom derfor hen ad eftermiddagen til vores hotel. Det første hotel vi ankom til var ikke interesseret i at få bikere på besøg (eller også skræmte Kristian receptionisten i hans rå sorte læderlook). Nå men videre til næste som havde ledige værelser. Efter bad og omklædning var det tid til at tjekke den lokale pool samt ikke mindst poolbaren ud. Begge dele virkede fint og med væske inde i og uden på kroppen var der lagt op til lidt individuel hygge. Kristian indtog værelset for at få sig en lille lur (han sover stadig, mon han når at vågne til aftensmaden!!??). René tog et smut på stranden og hoppede i bølgen blå. Her blev det da også til en kort blunder i sandet. Turen blev gennemført på autostradaen stort set hele vejen. Vi er efterhånden rutinerede i at passere betalingsanlæggene og ikke mindst køre visa kortet gennem terminalen. Efter en rigtig lang tur fra nord for Barcelona og til syd for Valencia måtte vi slippe 34€, men asfalten var også god at køre på, og der var næsten ingen trafik, til gengæld var det varmt. Der er stor forskel på temperaturen når man kører ind i landet eller kører langs kysten (selv om det er et par kilometer inde). Temperaturen svinger således fra 28-35 grader. Maskinerne klarer sig utrolig godt og der er ingen problemer. Ikke engang temperaturmåleren gider at bevæge sig mere end derhjemme, køleren virker sgu. I skrivende stund sidder jeg på altanen og nyder udsigten mens jeg skriver dagens indlæg og Kristian “reflekterer”. Det er lidt svært at være negativ og sortseer når det går så godt og turen bare bliver bedre og bedre. I morgen kører vi til Almunécar, hvor en rigtig god ven af familien møder os. De har en lejlighed i byen og her kan vi overnatte, og forhåbentlig få vasket lidt tøj. Der bruges en del i den varme og der er ikke tid til shopping!! Ihvertfald ikke af tøj – se mad og drikke er noget andet.

    Log ind for at svare

11. Mandag d. 21/8
    Vi kørte fra Ventimiglia ca. kl. 0800 og satte kursen mod Monaco. Vil ville lige slå et smut forbi de milliardærer som vi jo kender i området. Nå men der var ingen af dem hjemme og der var kun fattigrøvenes plimsollere i havnen. Dem gad vi ikke besøge, man har vel lidt klasse. Vi brugte et par timer i Monaco og efter en selvsponsoreret rundvisning i casinoet (hold da kæft hvor er det flot indvendigt), satte vi os på den nærmeste cafe for at få en cola. Kun 56 kr. for 33cl, men så er der også is og en lille bitte citronskive i. Vi forsøgte at spille i casinoet men blev afvist da de ikke vurderede at vores motorcykler tilsammen kunne udgøre mindsteindsatsen. Vi forsøgte dog at overbevise dem om noget andet ved at forklare hvad sådanne cykler koster i Danmark med de danske afgifter m.m. En forklaring de ikke forstod et pluk af, hvad fanden er moms og afgifter!!!???
    Nå men efter et par fornøjelige timer fortsatte vi ud af byen og på autostradaen mod Spanien. Forresten det virker godt med planlagte Waypoints som man kan køre til når man bliver væk fra hinanden i de snørklede gader i Monaco. Primært gik resten af turen ad motorvejen de 600 og en sjat kilometer vi skulle tilbagelægge idag. Det gik supergodt og selv ikke de franske bomstationer hvor man skal betale motorvejsafgifter kan sinke os mere end de 3 sekunder det tager at indsætte billet og Visa-kort.
    Vi er velankommet til den lille spanske by Roses på den anden side af grænsen mod Middelhavet. Her har vi indlogeret os på et badehotel med underholdning ved poolen og naturligvis havudsigt – intet mindre kan gøre det.
    De sidste ca. 100 km var ad små snoede veje, så vi lige kunne få repeteret hvordan man gør, hvis vi skulle have glemt det efter de forrige ca. 635 sving!!!
    Nå men klokken er mange (ca. 21.50) og vi skal i byen og have noget at spise. Det passer fint for enmandsorkestret ved poolen på hotellet har fundet rytmen og giver den gas på hammondorglet, med div. populærnumre – håber han får taget strømmen inden vi skal sove. Spøg til side, det kører og vi lider absolut ingen overlast og maskinerne arter sig fra deres bedste side. Det er lige nu svært at bevare pessimismen.

    Log ind for at svare

12. Søndag d. 20/8.
    Efter en god portion morgenmad med udsigt over Gardasøen skulle vi jo ligesom videre. Vi startede med at klatre op på vestsiden ad Strada della Forra, som er en helt unik køreoplevelse, især på MC. Og hold da kæft nogle fede veje. Gode sving i rigelige mængder, slugter og klippefremstød samt tunneller. En fantastisk udsigt over Gardasøen, en oplevelse som ikke kan beskrives men som skal opleves.
    Derefter satte vi kursen i retning mod Genova for at komme på den planlagte rute, som ender i en lille badeby kaldet Ventimiglia. Vi kørte en ca. 80-90 km over bjergene til vestkysten af Italien, kun ad små og snoede veje. Er du tosset hvor har vi kørt mange sving. Efter ca. 635 kunne vi ikke tælle mere. Det blev fandme bare ved og ved. Da vi “endelig” kom til en motorvej var det sgu lige før man blev glad for, at det bare gik lige ud og man kunne “slå hjernen fra”. Nå men motorvejskørsel er jo godt når man lige skal nå en 400 kilometerspenge inden bad, omklædning og en godnatbajer, kun forstyrret af en god middag. Alt i alt en fantastisk dag, som ikke kan beskrives i ord, men skal opleves. Vores største udfordring i nat bliver, hvordan i hulen vi skal sove med det brede smil på, som bare ikke vil forsvinde.
    Vejrudsigten i øvrigt bød på høj sol og 25-32 grader. For varmt til jakker med røde arme til følge – husk solcreme i morgen!

    Log ind for at svare

13. Nå vi lettede anker fra München omkring kl.10.00 og bevægede os mod Garmisch Partenkirchen, Innsbruck og Verona, nærmere betegnet Gardasøen. Vi kørte gennem Brennarpasset i pissede hamrende øsende regnvejr. Hold da kæfte hvor det stod ned i torve, og ikke nok med det, temperaturen faldt til 11 grader og der var slud i enkelte af bygerne. Nedern tur gennem Alperne, men så kunne vi jo kende dem igen.
    På den anden side, efter at vi krydsede grænsen til Italien begyndte det at lysne. Vi har tage ophold på vestsiden af Gardasøen, hvor de fede veje og sving er. Idag kørte vi ad ruten, hvor man har optaget en bilscene (car chase) til James Bond. Hold nu kæft der var ikke et øje tørt og smilet er endnu ikke aftaget. Med en fantastisk udsigt over Gardasøen fra vores hotelværelse kan vi kun begejstres, det er bare smukt.

    Log ind for at svare

14. Lørdag d. 19/8.
    Vi vågnede og regnede med at se solen og banegården i Verona. MEN, det pissede ned og på skiltet stod München Ost – WHAT!

    De små “bimser”, som rendte rundt og serverede kaffe kunne meddele, at der har været et skybrud i Alperne, som har spærret flere spor og toget kunne ikke køre videre. Alle skal af i München og nu venter vi blot på, at få vores cykler læsset af vognen så vi kan genoptage turen, nu i en lidt justeret udgave.

    Log ind for at svare

15. Fredag d. 18/8 kl. 1100 mødtes Kristian og jeg på Søby rasteplads syd for Herning, klar til dagen etape som går til Hamburg hvor vi skal med Urlaubexpress til Verona. Nu har vi efterhånden begge set Autostrasse fra mange forskellige sider og valgte i år at prøve en alternativ rute, nemlig tog. Vi var i god tid og med en forventet ankomst til banegården i Hamburg omkring kl, 1530, var vi en time foran, plus det løse. Man skal ankomme to timer før afgang for at de kan få læsset alle motorcykler og biler. Det går superfint dernedad indtil vi rammer Neumünster, så går der bare STAU i den. Hold da kæft, selv om vi forsøgte at glide gennem trafikken var der steder hvor der ikke var plads på grund af ombygning. Tiden på bimse tikkede stille og roligt den forkerte vej, og hvad der var et godt forspring blev nu til en kamp om at nå det bare i nogenlunde tid til at vi kan nå toget. Med 8 km igen og fastlåse kørebaner overalt, satte vi de imiterede blå blink til og tog et par km i spor 0. I selve Hamburg by var det ikke bedre, tværtimod. Igen på med de imiterede blå blink og overhaling hvor det var muligt (og lovligt). Op foran bilerne og afsted det gik, lige med røven i vandskorpen ankom vi til Hamburg Altona og dik cyklerne registreret. Fedt vi nåede toget.
    Det var noget af en prøvelse af få cyklerne på vognen da der ikke var ret meget frihøjde. Ned med vindspejlet og liggende hen over tanken med snude i tankdækslet kunne man stille og roligt snige sig de 4 meter togvogn til forreste position, inde alle biler skulle ombord. Kristian fik nogle enkelte skræmmer på hjelmen da han ikke kunne holde hovedet lavt nok. Godt med militærtræning, der lærer man at holde hovedet nede unde beskydning (nå ja, så slemt var det heldigvis ikke).
    Ombord på toget, hvor de ansatte professionelt og møjsommeligt surrede cyklerne fast efter alle kunstens regler (det gjorde de faktisk godt), fandt vi vores lille kupe med plads til 4. Vi fik selskab af mormor og morfar fra Tyskland, som lystigt sludrede halvdelen af turen. Meget forstod vi og det var hyggeligt, en del forstod vi dog ikke, men vi grinte en del – også Kristian, som alle i vognen nu kender.
    Efter nogle timer var det tid til at besøge spisevognen, og indtage den eneste ret de havde ombord (forret:salat, hovedret:hamburgryg med kartoffelmos og bønner, dessert: tiamisu), alt sammen suppleret med en bajer til det nette pris af 75,50€. Hold da kæfte og det var ikke gourmet. Nå, skide være med det, vi har aldrig siddet på et tog i en spisevogn, som mindede om Orientexpressen (altså den gamle og slidte udgave), med lampe på bordet og indtaget vores aftensmad, det har vi nu.
    Efter middagen var det tid til at gå på køjen, de gik fint og alle i kupeen fik sovet.

    Log ind for at svare