Covid19 situationen.

HUSK stadigvæk at være opmærksom på hygiejne. Hold afstand, undgå for tæt kontakt, host/nys i ærmet. COVID-19 er stadigvæk aktiv og vi skal passe på hinanden.

I tilfælde af at vi skal ind og spise et eller andet sted, så husk corona pas.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er overstået

Erik’s begravelse og følge fra Holstebro

tors, 2 jul, 2009. 09:45 - 14:00

Vi var ca 40 motorcykler i følget da Erik for sidste gang var førerhund og førte os sikkert til Ikast.
Det var en sorgens dag, men alligevel lykkedes det for næsten alle at holde humøret oppe for Eriks skyld.
Jeg takker de mange fremmødte, der var mødt frem for at vise Erik den sidste respekt.

Preben
Prebens mindeord ved mindehøjtideligheden:
Kære Anne, du skal vide at alle os der flere gange om ugen har haft fornøjelsen af Erik føler med dig.
Erik var en ener. Der findes kun en person jeg kan takke for at få åbnet mine øjne, så jeg nu elsker det danske landskab, de små hyggelige landsbyer, stråtækte ejendomme, rådyr, fugle og hvad der ellers møder os på vores vej.

Det er Erik.

Da jeg for 8 år siden mødte Erik, tænkte jeg først, at det var sgu frisk, at sådan en efterlønner kørte rundt på så stor en motorcykel, men da jeg så hvordan han var et med sin motorcykel, hvordan han elskede farten og svingene, begyndte jeg at føle mig gammel.
Vi ved alle at Erik var en af de bærende kræfter i vores lille motorcykel klub og uden ham var det aldrig blevet til det der er i dag. Erik havde den evne at få alle til at føle sig velkommen i hans omgangskreds, ingen blev holdt udenfor. Var der brug for hjælp stod Erik klar med samme.
Netop dette var en holdning som virkede afsmittende i vores fællesskab i MC-Ikast, og jeg håber at vi evner at føre Erik ånd og holdninger videre i klubben.
Da Erik for et par år siden købte en GPS til motorcyklen, tænkte jeg, hvorfor dog det, Manden kender jo alle veje i Danmark udenad og havde nærmest en GPS indbygget.
Jeg har tørret tårerne væk fra kinden nogle gange siden jeg fik den sørgelige meddelelse om Erik dødsfald. Jeg vil savne hans pludselige uventede besøg, jeg vil savne hans afsmittende humør, jeg vil savne at have Erik at ringe til når det brænder på.

Til sidst skal du vide Anne, at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at Eriks arbejde i klubben altid vil kunne ses i vores måde at føre den videre på, og at hans ånd vil være tilstede.

Ære være Erik minde.

Detaljer

Dato:
tors, 2 jul, 2009
Time:
09:45 - 14:00
:
, ,

Arrangør

MCIkast.dk
Telefon:
41402041
E-mail:
info@mcikast.dk

Sted

Skriv en kommentar