Forlænget Weekend til Harzen i Tyskland, AUG19

Tak til alle deltagerne på turen til Harzen, Landhaus Meyer.

Glædeligt gensyn med familien og sædvanlig god mad, drikke og service.
Hold da op hvor vi hyggede os, med de sædvanlige gode historier, godmodige drillerier og en hel del smil og latter.

Fredag morgen satte vi kursen sydover og selv om vejret ikke så allerbedst ud, så lykkedes det alligevel at komme tørre frem til Hylkedal Rasteplads, hvor Marianne og Joan mødte os andre (som kom hele vejen fra Ikast). I den forbindelse kan jeg komme med en servicemeddelelse “Nej man kan ikke tanke benzin på Hylkedal Vest“.

Sydover på motorvej og autostrasse det gik og vi undgik hele tiden de værste byger, selv om vejene var våde og der nogle steder var faldet en del regn. Efter første tankstop (for nogle, nummer to for andre) ved Hüttener Berge, kørte vi kort tid efter fra motorvejen og begav os i østlig retning mod A21, for derefter at fortsætte sydover, Øst om Hamborg. Efter en stykke vej stødte vi dog ind i de ti millioner vejarbejder som tyskerne har gang i. Efter en mindre omvej lykkedes det dog at komme tilbage på sporet til Lauenburg hvor vi spiste frokost på Zum Alten Schifferhaus ved Elben. Efter frokosten fortsatte vi sydover og omledt af flere af de ti millioner vejarbejder, lykkedes det os at finde frem til Landhaus Meyer på aftalt tidspunkt nemlig kl. 18.00. Familien stod klar til at modtage os og Weissbier m.v. ventede på terrassen. Lidt “slidte” efter dagens lange tur (nogle mere end andre) hyggede vi os med sædvanlig god aftensmad og lidt efterslukning på terrassen, nogle valgte dog at gå tidligt i seng da dagens stradbasser havde sat sine spor.

[Vis slideshow]

Lørdag morgen stod de sædvanlige “morgenpissere” op før Fanden havde fået sko på og hygge sig gevaldigt på parkeringspladsen ved motorcyklerne. Der blev for nogles vedkommende pudset lidt (ja på motorcyklerne) medens andre blot fortalte løgnhistorier. John Holger var man ikke i tvivl om var der, men det er man jo aldrig. Andre forsøgte at sove lidt længere, men det var ikke besværet værd, så vi kunne lige så godt komme afsted. Vejret var superfint og første stop var i Goslar hvor det var lagt lidt ekstra tid ind til shopping, men vigtigst – kaffe og apfelstrudel. Målrettet satte en delegation afsted mod den første og bedste isbar på torvet og beordrede “Apfelstrudel und Kaffee, und Schnell machen“.
Efter tid i Goslar kørte vi mod byen Wernigerode med henblik på at spise frokost. Ad fine små og snoede veje lykkedes det os at nå frem, idet det tog lidt ekstra tid at finde en egnet parkeringsplads. Byens infrastruktur er ikke ændret siden 1810 hvorfor det ikke var helt nemt. Nå men det lykkedes at “kaste” cyklerne på div. mulige steder og finde et sted hvor vi kunne spise frokost. På restaurant Zur Schönen Ecke blev vi mødt med en særdeles smilende Kromutter og en venlig atmosfære, ihvertfald hvis man er masochist anlagt. Magen til sure Kæ…. skal man lede længe efter, og efter den første sviner da vi glemte at lukke døren bag os, var vi ligesom igang. Det kunne bringe René´s pis i kog, og han truede da også med at forlade etablissementet i vrede. Nå men mutter tøede lidt op og det gjorde René også, så vi fik da noget at spise (hun var garanteret fra 1810 – også).
Fra Wernigerode gik det af sti-afsted med John Holger som førerhund, kun noget som de forreste kunne følge med til. Gruppen blev derfor delt i to og René samlede alle op undervejs (som bageste mand). Tempoet godt sat og adskillelige fartkontroller, som i den grad fik testet kamera og blitz, så kom vi tilbage til hotellet i løbet af aftenen, på aftalt tid til endnu et festmåltid.

[Vis slideshow]

Søndag – ja samme morgenprocedure som lørdag – afsted det gik og vi fandt de sædvanlige fede veje og dejlige sving, idet de dog var våde efter nattens regnvejr. Det satte naturligt tempoet lidt ned, mere ned for nogle end for andre. Foran gik det i næsten sædvanligt tempo, så kolonnen på 12 motorcykler blev hurtigt strukket lidt. Dog ikke mere end der var mulighed og plads til, at man kunne give den lidt bundgas (til stor glæde for den tyske statskasse). Turen gik bl.a. til Westernbyen Pullman City, som var en stor succes at besøge (ihvertfald for Thorkild og René), idet resten ikke nåede længere end til kiosken ved indgangen. Måske lidt tynget af, at turen startede i regnvejr og det ikke så alt for lyst ud i horisonten. Inden afgang var alle mere eller mindre iklædt regntøj, hvilket naturligvis bevirkede, at det holdt op med at regne og det klarede op, ja endog steg temperaturen adskillelige grader og der blev da også målt op til 29 grader. Videre mod Kyffhäuser Gebirge, hvor det lykkedes at komme frem i næsten samlet flok. Enkelte blev dog tabt i farten og kørte desværre forkert (der manglende tilsyneladende en vejviser). Nå men vi fandt hinanden ved Biker Cafe 36 og efter lidt meningsudvekslinger satte vi kursen op ad den berømte vej mod Kyffhäuserdenkmal. Marianne har indsat en kommentar hvor hun linker til en fotograf, som tog billeder undervejs – måske du kan finde dig selv i myldret af billeder.
Fra Kyffhäuser gik turen til torvet i Frankenhausen/Kyffhäuser. Efter at have invaderet den første og bedste iscafe, var det tid til – ja – apfelstrudel. Imidlertid var dette ikke på menukortet og resolut rejste René sig fra stolen og satte målrettet kursen mod de øvrige muligheder på torvet. Dette fandtes og hele slænget satte i samme retning, til stor overraskelse fra servitricen, som stod alene tilbage. Godt læsset med fantastisk isdessert, kaffe, sodavand, apfelstrudel og das ganze schweinerei fortsatte turen hjemover mod Riefensbeek.
Undervejs forcerede vi de ti millioner vejarbejder og tilhørende omkørsler på nær én. Dette ledte imidlertid til en letter ophidset vejarbejder i hans lille gule bil med gult blink på taget. Dette kunne dog ikke få gruppen af hårde og erfarne hunde til at vende om, vejen var jo farbar og der var fin asfalt – hvad var problemet?

[Vis slideshow]

Mandag morgen – ja det sædvanlige, også selv om afgangstidspunktet var sat til en time tidligere. Dagen bød på hjemkørsel ad mindre veje mod Wischhafen og færgen over Elben. På nær Thorkild, som skulle nå et vigtigt møde, kørte vi i samlet flok. Vi nåede færgen ved at køre direkte ombord (det virker bare med at MCér får forkørselsret). Færgemanden ville imidlertid ikke acceptere betaling med alle de småpenge som man undervejs får samlet sammen i det tyske u-land, hvorfor de store sedler måtte frem. René fik dog afsat en del kilo i form af “tissepenge” til Bjarne F., som venligt lagde ud for færgeoverfarten – hvilket han i samme øjeblik fortrød. Med vægten af mønter givet videre gik turen til centrum i Glückstadt hvor vi skulle spise frokost. Enkelte var dog blevet så søsyge af turen over Elben, at de valgte at fortsætte hjemover uden os andre – håber Jimmy og Lukas som godt hjem – vi andre nød en rigtig god burger, wienersnitzel m.v. på torvet.
Videre fra Glückstadt mod Flensburg, hvor vi hoppede på autostrasse i nordlig retning. Igen var vi heldige med vejret og undgik de sorte skyer og det vand, som de kastede af sig. Ved Hylkedal rasteplads, syntes “The Black Beast”, at tempoet skulle sættes i vejret hvorfor bimse med fører selvstændigt kørte hjemover mod Herning – godt akkompagneret af en lydbog fra Mofibo. De resterende fulgtes det meste af vejen til Ikast, idet enkelte dog drejede fra undervejs, når de var tættest på egen bopæl.
Således var vi 6 vedholdende (50%), som endte ved kirken i Isenvad efter en lang dag på ryggen af vores trofaste motorcykler. Efter en kort evaluering, sagde vi pænt farvel til hinanden.

[Vis slideshow]