Forlænget Weekend til Naturpark Holsteinische Schweiz v/Lübeck. 18.-20-september 2020.

Fredag d. 18. september gik turen mod Niederkleveez mellem Kiel og Lübeck, nærmere betegnet naturpark Holsteinische Schweiz.
De fleste mødtes i Ikast til samlet afgang idet Mona og Marianne blev samlet op undervejs. Én enkelt turdeltager meddelte dog i sidste øjeblik, at vedkommende havde problemer med sin motorcykel og blive en halv time forsinket, men ville selv finde vej til hotellet. Der var også mulighed for at indhente os i forbindelse med de indlagte pauser undervejs. Dette var således en aftale og vi satte kursen kl. 15.00 mod Tyskland. Godt pakket med Euro og mundbind gik det i første omgang ad motorvejsnettet via Skærup og til Hüttener Berge. Et ”stoppested” som vi jo alle sammen kender så godt, da det ikke er første gang vi holder pause og får tanket motorcyklerne op, når vi er på vej sydover. Efter Hüttener Berge, drejede vi fra motorvejsnettet og kørte primært ad hovedveje mod vores destination Fährhaus Niederkleveez ved søen Dieksee.
Vejret var fantastisk om end en smule køligt hen under aften. Vi ankom til vores hotel lidt i syv, fik vores værelser og var klar til aftensmad. Imidlertid er restauranten på hotellet lige vel godt besøgt og der var ingen ledige pladser. Nå, hvad gør vi så, der er et godt stykke vej til næste restaurant og vi ville helst ikke køre for meget i mørke. Heldigvis var de klar til at servere maden på terrassen, og man er jo ikke motorcyklist for ingen ting, så vi accepterede. Ind på værelserne og hente de tykke jakker frem, og godt suppleret med tæpper fik vi os indrettet udendørs på hotellets terrasse. Heldigvis kunne man ikke klage over udsigten, da den smukke solnedgang sendte de sidste stråler hen over søen. Så kom den obligatoriske Schnitzel ”mit das ganze sweinerie” på bordet og sikke et måltid. Suppleret med en god øl samt en snaps på husets regning, lykkedes det os at holde maven og temperaturen under kontrol, selv om det til sidst var noget køligt.

Vi savnede dog at høre fra vores ”efternøler”, som vi sidst havde kontakt med kl. 19.15, hvor vedkommende fortalte, at han var ved grænsen og var ved at tanke. Efter aftale, skulle han på vejen videre, selv sørge for mad, da hotellets restaurant ville være lukket ved hans ankomst. Alt blev aftalt og vi forventede, at han ankom til hotellet et par timer senere. Ingenting skete og efter utallige forsøg på opkald, sms´er, beskeder på telefonsvarer og Messenger, alt sammen uden respons, begyndte nervøsiteten at brede sig – var der mon sket noget?
Vi besluttede at vente til et godt stykke hen på natten, men til sidst besluttede vi at gå til køjs og håbede at høre nyt.

[Show slideshow]

1 2 ►

 

Lørdag d. 19. september.
Fantastisk flot men kølig morgen med morgendis, men blå himmel fyldte landskabet. En næsten spejlblank sø gav inspiration til at tænke over tilværelsen og en lille frisk morgengåtur i området ved hotellet. En enkelt (nok tysk turist) valgte at tage en morgendukkert (han havde dog badebukser på, hvorfor han måske alligevel ikke var tysker) og henset til aftenen før, med tykke jakker og tæpper for at holde varmen, fik man næste kuldegysninger igen.
Turlederen forsøgte igen at få kontakt til vores manglende deltager men uden respons. Nu blev vi for alvor bekymrede og kontaktede derfor en af de andre medlemmer fra klubben, som vi mente kendte ham bedre end vi. Vi aftalte på telefonen, at han ville forsøge at få kontakt med vores manglende turdeltager, men kunne ikke forstå han skulle med, da han tilsyneladende havde truffet andre aftaler og aftenen før (på samme tid, hvor vedkommende efter sigende skulle være ved grænsen og på vej) havde været forbi og låne noget værktøj. Vores kontaktperson, mente derfor ikke, at vores turdeltager havde til hensigt at møde op på turen.
Efter den besked må jeg nok sige at stemningen ændrede sig fra omsorg og bekymring til vrede. Udover en økonomisk udgift, som i virkeligheden er det mindste, så har vi utallige gange forsøgt at få kontakt, samt været bekymret for, om der var sket noget på vejen. At man fortier sandheden og ikke melder reelt ud er utilgiveligt og dermed total uacceptabel adfærd for et medlem af MCIkast.

Nå, men ovenpå den ”mavepuster” valgte vi at lægge historien bag os og sætte kursen mod dagens tur rundt i det smukke område omkring Lübeck. Første stop var dog Louis.de i Lübeck, hvor der blev powershoppet til den store guldmedalje, under hensyntagen til den ledige bagagekapacitet. Enkelte småting blev det dog til, inden vi fortsatte mod det lille færgeleje i Travemünde. Vejret var fantastisk, højt solskin og temperaturer omkring de 16-20 grader, gjorde det tåleligt at køre motorcykel.
Fra Travemünde går en lille færge til Primwall (det tager kun 5 minutter) så man kan næste ikke nå at få hjelmen af. Fin lille overfart og videre derfra til Outpost One, som er et lille museum med en privat samling af Star Wars effekter.
Her holdt vi pause, og Marianne og René skulle lige ind og tjekke dette lille lokale museum ud. Imidlertid var museet ikke så lille endda, og en tur som i den tyske sprogudveksling skulle vare 18 minutter blev til 80 minutter. Men hold da op en fantastisk udstilling. Temaer fra de forskellige Star Wars film, samt to etager under jorden, var indrettet efter alle kunstens regler og sikke en overvældende oplevelse det var. Er man til Star Wars, er dette museum et absolut must at besøge. Selv om der ikke var mere kaffe til andre, som tålmodigt ventede, blev vi dog sat lidt tilbage i tidsplanen, men tak til de andre for tålmodigheden og de knap så spydige bemærkninger efterfølgende (skal nok genopfriske mit tyske – specielt tal-systemet).
Nå – Weiterfahren mod nye horisonter og noget frokost. Vi endte i byen Ratzeburg på en restaurant lige ved søen Küchensee – og det passede jo meget godt.
Super lækker frokost, smukt vejr og fantastisk udsigt, samt ikke mindst rigtig godt selskab gjorde stemningen fuldendt. Største bekymring var, om der var plads til aftensmad senere på hotellet (denne gang havde vi reserveret bord indenfor), meeen en snitzel eller lignende kan man vel altid finde plads til.
Resten af turen blev kørt ad små veje med fantastisk natur, fede sving, idylliske landsbyer og enkelte langsomtgående tyske turister eller noget.
Vi ankom ca. 45 minutter inden spisetid og var egentlig ikke rigtigt sulte da vi satte os til bordet i hotellets restaurant. Godt mætte i såvel mave, som indtryk efter dagens begivenheder giv vi (forholdsvis) tidligt til køjs.

[Show slideshow]

1 2 3 ►

 

Søndag d. 20. september, stod i hjemturens tegn. Men ikke ad motorvej med ad små veje og hovedveje langs kystlinjen til Flensborg. Undervejs holdt vi pause ved promenaden i badebyen Schönberger, hvor vi næsten kunne se Langeland (eller Joan kunne). Derfra videre til Laboe, hvor der ligger et ubådsmuseum. Imidlertid sprang vi dette over da vi jo manglende den obligatoriske Apfelstrudel – hvilket naturligvis er en prioritet. Så op på cyklen igen og 500 meter længere hen ad vejen til byen torv, lykkedes det at finde et is-hus, som serverede Apfelstrudel. Selv om det var den microopvarmede en af slagsen, så smagte den stadigvæk godt, især med en god vaniljeis til. Således, vi fik tjekket de obligatoriske måltider af (Weissbier/Schnitzel/Apfelstrudel) så vi med ro i sindet (i det mindste hos René) kunne tage hjem over den danske grænse.
Udenom Kiel (også en omvej, da vejsystemet ikke stemte overens med turlederens GPS, eller også kneb det bare med synet) lykkedes det at krydse grænsen ved Kruså. Herfra kørte vi ad motorvejen til rastepladsen Årslev hvor vi fik et lille mellemmåltid og sagde pænt farvel til Marianne, som skulle videre til Vejle.
Næste stop var rastepladsen ved Hærvejen Nord, hvor vi holdt en kort pause inden sidste stræk til Ikast og sagde farvel til Mona. De sidste tre (plus en enkelt på bagsædet) fortsatte via Brand til Ikast, hvor vi landede omkring 16.30.

848 km, smukt vejr, gode temperaturer, fantastisk selskab og alt som klappede, ingen problemer med mand/kvinde eller maskine, gjorde turen til en super duper én af slagsen. Området er fantastisk, ikke kuperet, men med smuk natur og fine veje med mange fede sving – absolut et besøg værd – og der er jo ikke så langt.

Tak til alle deltagerne, alle er kommet godt og sikkert hjem – til den enkelte omtalte person – vi ses ikke mere, da du ikke længere er velkommen.

[Show slideshow]

1 2 3 ►

__________________________________________________________________________________________

TUREN ER FULDT BOOKET.

Denne forlængede Weekend går til Tyskland, nærmere betegnet det skønne naturområde med de mange søer i Naturpark Holsteinische Schweiz. Naturparken er beliggende mellem Kiel og Lübeck.

Vi tager afsted fredag d. 18. september 2020 kl. 15.00 fra CircleK i Ikast.

Derfra kører vi den direkte vej til vores hotel lidt uden for byen Niederkleveez ved søen Dieksee. Jeg har booket 4 dobbeltværelser på hotel Fährhaus.

Det er et fantastisk område, som vi i løbet af lørdagen skal udforske nærmere. Der er også mulighed for et besøg i Lübeck (hvor der ligger en stor Louis Mega Shop). Turene vil blive lagt op på hjemmesiden når de er klar i løbet af foråret 2020.

Pris pr. person i dobbeltværelse inkl. morgenmad fra fredag d. 18. til søndag d. 20. september er ca. 610 Dkr. 

Er du interesseret i at komme med, så tøv ikke for længe med tilmelding, da der er rift om pladserne. 
Tilmelding er bindende og der er kun 8 pladser ialt.

Tilmeldte.
Marianne & René
Chris & Vagn
Marianne & Joan
Poul L. & Mona K.

Fredag, Lørdag, Søndag ruter i gdb format: 20200918 Weekend
Fredag, Lørdag, Søndag ruter i gpx format:20200918 Weekend

Ruterne enkeltvis i gdb format:
Fredag:20200918 FREDAG (303)
Lørdag:20200919 LØRDAG (246)
Søndag:20200920 SØNDAG (349)

Ruterne enkeltvis i gpx format:
Fredag:20200918 FREDAG (303)
Lørdag:20200919 LØRDAG (246)
Søndag:20200920 SØNDAG (349)

Med venlig hilsen
René