Ved telefonisk kontakt med sundhedsstyrelsen, blev det oplyst at det for os som klub er tilladt at være op til 25 medlemmer i vore udendørs organiserede arrangementer.
Det betyder så også ingen deltagelse hvis du ikke fremkommer af medlemslisten, det gælder både fører og passager.  Se listen her
Yderligere forudsætning er at vi opfylder afstandskravet på 2 meter mellem deltagerne når der holdes pause.
Deltagelse kræver tilmelding for både fører og passager.
Overtrædelse af disse regler kan koste kr. 2500 pr. deltager.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fyn Rundt

lør, 22 apr, 2006. 09:00 - 19:00

10 mand stærk kørte som aftalt fra Ikast kl 9. Vi kørte den direkte vej til første frakørsel på Fyn. Herefter var det nærmest slalomkørsel på de mindste af de små fynske veje, nogle af vejene mindede mere om cyklestier.
Vi startede som planlagt omkring Bogense og kørte herfra mod syd. Turen var planlagt således at vi skulle køre forbi så mange slotte og herregårde som overhovedet muligt. Dette lykkedes næsten for godt. Tiden løb alt for hurtigt. 1/3 af ruten, men 2/3 af tiden var tilbagelagt, da vi aftalte at forkorte turen.
Inden dette skete skulle vi jo have en lille pause ved Langesø kapel. Vi kørte derned for at parkere, men p-pladsen var fuldstændig fyldt, og inden vi vidste af det, havde vi forstyrret en stor familiebegravelse. Jeg er dog overbevist om at de 10 motorcykler, der forsøgte at snegle sig gennem forsamlingen i et forsøg på at finde lidt plads til at vende, vil være årsag til at begravelsen vil blive et af de bedst huskede i familien.
Herfra gik turen, via Fåborg for at tanke, til Lundeborg. Inden vi havnede i Lundeborg syntes Freddy lige at han ville i skoven med sin elskede Fazer, måske tage en lille middagslur, hvem ved? Fazeren fik nogle blå mærker men heldigvis skete der ikke noget med Freddy.
Efter Lundeborg og i tidsnød gik turen ad absolut korteste vej til Karoline i Middelfart, hvor vi tog afsked med Ib.
Motorerne blev lige blæst lidt igennem på resten af turen hjem.

Tak for dagen.

Hilsen El’prebsi.

Detaljer

Dato:
lør, 22 apr, 2006
Tidspunkt:
09:00 - 19:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Arrangør

Preben Jensen
Telefon:
41402041
E-mail:
preben.jensen@mcikast.dk

Skriv en kommentar