Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fyn rundt

lør, 26 aug, 2006. 08:00 - 21:00

Heldagstur til Fyn – Medbring gerne din bedre halvdel

6 stk. mc´er + 2 bagsædesild valgte at gennemføre den sidste halvdel af Slots- og Herregårdsturen. Vi startede i fint vejr og med rigtig godt humør fra Ikast kl. 9.00. Der var indlagt pause på den store p-plads ved frakørsel 58. Herfra gik turen til Egeskov, vi forsøgte at undgå det våde føre, hvilket næsten lykkedes. Hele turen var utrolig flot, og ikke mindst Valdemars Slot, hvor vi også indtog vores frokost. Det lykkedes næsten at nå samtlige af nedenstående attraktioner inden vi startede hjemturen. Stort set godt vejr hele turen, med undtagelse af hjemturen, der foregik i blandet vejr, men kun 2 ret voldsomme byger ramte os.

Egeskov Slot:
Entreprisen dækker både slottet, haven og museerne. Besøg det nye imponerende Falck-museum. En drengedrøm med en prægtig samling af brandbiler og ambulancer, hvoraf de ælste er fra 1920erne. Tree Top Walking er igen årets store attraktion hvor de eventyrlystne vandrer i 10-15 meters højde fra den ene smukke trækrone til den næste mens de akkompagneres af lystig fulgesang. En gåtur i de smukke haver blandt de farverige blomster er en oplevelse for alle blomsterinteresserede eller prøv stedsansen af i en af verdens største labyrinter. Indenfor i de smukke sale kan man se en tro kopi af en paraderustning som slotsherren bar for mere end 450 år siden.

Løjtved:
Gården omtales første gang i 1372 og den nuværende hovedbygning i to stokværk fra 1842 er opført på murrester af den oprindelige grundmurede bygning fra middelalderen. Avlsgården er bygget i 1924. Navnet betyder løg og tved=rydning i en skov. Slottet er ikke åbent for offentligheden.

Skjoldemose Herregård:
Ca. 1500 opfører Corfiz Hardenberg en hovedbygning, som muligvis indgår i den eksisterende bygning i to stokværk over hvælvede kældre fra 1662 opført af lensmanden Otte Kragh. I 1868 restaureres hovedbygningen og i 1881 fornyes ladegården delvist efter en brand og voldgravene fyldes op. Den tårnagtige tilbygning er fra 1916. Slottet er ikke åbent for offentligheden.

Hvidkilde Gods:
Den nuværende midterfløj er opført ca. 1550. 1 1742 udvides den og vest- og østfløjen muligvis med Phillip de Lange som arkitekt. I 1820 opføres den imponerende ladegård, der dog delvis nedbrænder i 1932, og ombygges af arkitekt Jens Ingwarsen, der også restaurerede hovedbygningen og opførte muren ud til vejen. Slottet er ikke åbent for offentligheden.

Nielstrup Hovedgård
I middelalderen en stor befæstet borg, hvis voldsted stadig kan anes med grave. Efter Grevens Fejde opføres ca. 1535 en tre-fløjet hovedbygning med tårn, som ca. 1820 erstattes af den nuværende hovedbygning i et stokværk. Ca. 1900 tilkastes voldgravene omkring både hovedbygning og avlsgård. Slottet er ikke åbent for offentligheden.

Valdemars Slot
Slottet er opført 1639-1644 til Prins Valdemar, søn af Christian IV og Kirstine Munk. Senere blev slottet overtaget af søhelten Niels Iuel. Slottet er stadig i slægtens eje. Herregårdsmuseet illustrerer et stort herresædes historie gennem 350 år. Slottet rummer fornemme rokoko-interiører, bl.a. Riddersalen, Kongesalen og Gobelinsalen. Stor samling af kunst fra 1600- og 1700årene, bl.a. billeder af Pilo, Jens Juel og Brunnicke. Restaurant i hvælvingerne under slotskirken. Traktørsted i Æblehaven og i Thepavillonen i sommersæsonen.Medbragt mad er tilladt på parkeringsplads.

Vejstrupgaard
Stedets historie går tilbage til 1300-tallet. I 1754 opføres den ældste del af hovedbygning, der i 1802 forsynes med endnu en etage samt 6 zinkdækkede kupler af Hans Kofoed. Kuplerne fjernes igen i 1842, hvorved hovedbygningen får sit nuværende udseende. Til gården hører en velbevaret vandmølle. Slottet er ikke åbent for offentligheden.

Hesselagergård:
I årene 1538-48 opføres komplekset med Morten Bussert som bygmester og Jacob Binck som kunstner til bl.a. malerierne i Hjortesalen. Bygherren er kansler Johan Friis. På forborgen byggedes to store bindingsværkslænger. Den nuværende avlsgård er fra 1852. I begyndelsen af 1800-tallet opfyldtes gravene. Det er kun muligt at se slottet i forbindelse med arrangeret rundvisning. Slottet er ikke åbent for offentligheden.

Detaljer

Dato:
lør, 26 aug, 2006
Tidspunkt:
08:00 - 21:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Arrangør

Preben Jensen
Telefon:
41402041
E-mail:
preben.jensen@mcikast.dk

Skriv en kommentar