- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Gammel Estrup
tirs, 9 maj, 2006. 16:30 - 22:00
10 Cykler var med fra starten i Ikast, vi samlede yderligere 3 op i Bording og Engesvang, hvor vi dog også mistede en enkelt. Den i alt 215 km lange tur gik over Kragelund, Sinding, Skægkær, Lemming, gennem en lille gårdsplads hvor kommunen havde glemt at lægge asfalt, videre til hovedvej 46, som vi så fulgte helt til målet ved Gl. Estrup. Træffet var godt besøgt, muligvis pga. det helt fantastiske vejr. Efter en grillpølse og en lille kop øl, kørte vi til Kalø vig, hvor der var veteranbil/amerikaner træf. Vejen hjemad, gik over Århus, Tilst og skråt ned mod Silkeborg. Vi rastede på Ringvejens P-plads, turen blev diskuteret og rost. Herfra gik der lidt dreng i nogle af os, så motorerne var blæst igennem inden de blev staldet for natten. En helt igennem vellykket tur i et fantastisk maj vejr.