Vis arrangøren at du sætter pris på initiativet, venligst tilmeld dig og efterfølgende kommentere begivenheden.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Harzen 2011

fre, 1 jul, 2011. 07:00 - man, 4 jul, 2011. 19:00

Det er fredag, klokken er 7.00. Vi mangler stadig en enkelt deltager, hvor fa… bliver han af, nåh jo han kører jo bimmer, så vi strækker tålmodigheden lidt endnu. Efter nogle minutter ser vi pølsevognen nærme sig. Det viste sig at den ikke gad blive tanket, så der måtte lidt overtalelse til.
Vi sætter kursen mod syd, holder første pause ved sidste tank før grænsen, her spiser vi de medbragte rundstykker og drikker den stadig halvvarme kaffe.
Lidt syd for Hamborg kører vi fra motorvejen for at indtage en solid frokost på vores favorit restaurant. Efter en dejlig rosa stegt bøf med tilbehør kører vi videre, nu på de mindre veje forbi folkevognsfabrikken i Wolfburg. Herfra følger vi den planlagte rute.
Kort før destinationen opdager jeg til min skræk at jeg kun har 6 motorcykler bag mig, hvor pokker er Claus blevet af. Claus er den eneste i gruppen der ikke har GPS på MC’en, så jeg holder ind til siden for at vente lidt. Kort efter kommer han humpende ind, næsten samtidig holder der et par ældre tyskere ind og spørger os om vi mangler en rytter, de havde nemlig set en på markvandring, men Claus var jo dukket op så det kunne jo ikke være en af os! Da jeg igen kigger på Claus ser jeg på hans køredragt at det nu nok var ham der havde været på afveje, han lignede jo en graver der havde arbejdet under det netop overståede skybrud.
Videre til hotellet hvor vores velkomst øl ventede på os. Familien Meyer tog virkelig pænt imod os og havde samtidig tålmodighed med indkvarteringen til væskebalancen var i orden.
Vi fandt hurtigt ud af at det ikke kun var os der følte os velkommen på hotellet, også skovens vilde dyr dukkede op i haven til den serverede aftensmåltid, når så ræven og vaskebjørnen havde spist op kravlede de op på foderbrættet for på den måde at få det hele med.
3 retters menu, lidt mere øl og et par irske kaffe så var det ellers i kanen så vi kunne være friske til morgendagens strabadser.
Klokken meget tidlig åbnes øjnene, gardinet trækkes fra, satans også! det regner fra en meget grå himmel. Nå men det skal da ikke afskrække nogle erfarne og hårdføre MC rotter, så efter et solidt morgenmåltid hopper vi på nakken af cyklerne, og ud i regnen.
Godt på vej og nogle omkørsler senere ender vi ved endnu et vejarbejde, de forreste par japanere kører gennem gruset ca. 100 meter, men de tyskbyggede motorcykler kører hellere en omvej på 15 km. De skulle jo nødig få et sammenbrud her i hjemlandet.
Regnen fortsætter, så planen med at se den hyggelige stad Goslar bliver skrinlagt og vi kører til St. Andreasberg for at få vores frokost inden vi damper tilbage til hotellet.
Igen et solidt aftensmåltid med diverse tilbehør og så ellers forholdsvis tidligt i seng.
Søndag er så dagen hvor alle de tyske motorcykler er blevet trætte af hjemlandet og drager mod Danmark. Vi andre tager et smut til det tidligere østtyskland for at se nærmere på Hexentazenplatz, her finder Holger sin livs kæreste og hun får en tur med det samme så hun ved hvad der venter hende hvis det skulle blive mere alvorligt.
Tilbage til hotellet, aftensmaden og det der nu hører til en hyggelig aften. Allerede kl 21.30 sidder vi kun 2 tilbage, så hvorfor ikke bare kravle i kassen så vi kunne blive klar til en tidlig hjemtur i morgen.
Hjemturen gik fuldstændig som planlagt og helt uden uheld af nogen art.

Der blev kørt i alt 1640 km.

Hotellets adresse er: Sösetalstraße 23 ● 37520 Osterode-Riefensbeek

Jeg går ud fra at de tilmeldte vil ud og køre sving, jeg har derfor ikke lagt en masse kulturelt ind på turene. Men har alligevel forsøgt at finde et par fine steder til at indtage frokosten.

Vi starter hjemturen omkring kl. 09.00 mandag, der er et par stykker der lige skal omkring grænsekiosken. Men jeg forventer alligevel at være i Ikast sidst på eftermiddagen.

følgende er foreløbig tilmeldt.

Der er lagt en ny rute til turen derned i gps filen.

Preben J.
Kristian.
John G.
Kim.
Bjarne K.
Per C.
Finn M.
Claus J.

Garmin fil: Harzen_2011

KOMMENTARER:

Kristian Kobberø
Superfed tur.Det var som sædvanligt hyggeligt på trods af det halvdårlige vejr.

Detaljer

Start:
fre, 1 jul, 2011. 07:00
Slut:
man, 4 jul, 2011. 19:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Preben Jensen
Telefon:
41402041
E-mail:
preben.jensen@mcikast.dk

Sted

Parkeringspladsen ved motorvej øst.
Jyllandsgade
Ikast, 7430 Danmark
+ Google Maps

Skriv en kommentar