
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Herretur til Bollensen 2013
fre, 30 aug, 2013. 08:00 - man, 2 sep, 2013. 17:00
Fredag morgen og de fleste var mødt op til afgang i Ejstrupholm, der var dog en enkelt der ikke var dukket op.
Vejret var fint, så det var bare op på dyret og sætte næsen mod syd. Når vi nu kun var 4 cykler så betød de lange køer omkring Hannover ikke så meget, Tyskerne er jo helt eminente til at give plads så det var muligt at sno sig stille og roligt gennem køen.
Som altid, kørte vi også denne gang ind på hotellets p-plads klokken 1700. Nøglerne lå klar, så det tog kun et øjeblik før den kolde weissbier læskende skyllede vejstøvet ud af halsen. Der måtte dog lige et glasfuld ekstra til før badet kaldte på os.
På forhånd havde vi ikke sat forventninger til aftensmaden for højt, men da maden blev serveret blev vi dog glædelig overrasket, det viste sig at være wienersnitsler an mas og det endda med masser af tilbehør.
Det var ganske enkelt umuligt at spise op. En dejlig dag i tørvejr.
Lørdag viste sig også den bedste side, tørvejr, næsten ingen vind, så den planlagte tur til Harzen blev startet op med forventning om returnere med betydelig mindre gummi på dæk kanterne. Det viste sig ret hurtigt at alle forventninger til fulde blev indfriet. Da dagens første pause skulle holdes faldt valget på terrassen hos Landhaus Meyer i Reifenbeck. En kop kaffe og en ostemad blev bestilt. Dog havde vi ikke forventet et helt fad med ost til hver, men det var rent faktisk hvad vi fik serveret. En tur i rutchebanen i Sct. Andreasberg blev det også til.
Omkring kl. 15 begyndte skyerne at trække sammen, så vi trykkede ind på favoritten til hotellet og fulgte anvisningerne, så vi nåede næsten tilbage i tørvejr.
Aftensmaden viste sig igen i rigelige mængder, ikke bare et bryst til hver, næh der var faktisk tre til hver, så igen blev der kæmpet en ulige kamp for at udrydde maden på bordet.
Lørdag aften lidt spændende om der også i år ville vælte ind med swingere på nabo adressen. Nogle få så vi da, men de fleste må have sneget sig ind ad bagdøren.
Tidlig i seng tidlig op, så vi var klar til dagens udfordring omkring Edersee. Inden afgang blev dækkene gået efter, vi skulle jo nødig løbe tør for gummi midtvejs.
Turen var bare helt fantastisk, sving på sving på sving, og hastigheden kunne sættes så der også var udfordringer for alle.
Gennemgribende en spændende tur med tørre veje hele dagen.
Tilbage på hotellet blev vi mødt med dagens anden udfordring. Grillmad i så store mængder at det nærmere sig frås. Først et par bratwurst, derefter en anden slags bratwurts, så kom der noget snoet bacon på spyd, efterfulgt af kylling på spyd. Til sidst dukkede der så lige en stor grillet nakkekotelet op på bordet. PU-HA, det var næsten ikke til at trække vejret efter denne omgang.
Tidlig i seng, tidlig op, og så ellers nordpå. Regnen startede først for alvor omkring Hamburg. Så hjemturen var også OK.
Umiddelbart før Isenvad var et par af os meget tæt på uforskyldt at blive indpliceret i et trafikuheld, men heldigvis gik det kun ud over et par ældre biler.
Vi sluttede med en øl hos Preben kl. 16.
Original tekst:
Stedet vi skal bo er en lille landsby ved navn Bollensen.
Hotellet hedder Landhotel Sonnenschein, hotellet er ikke noget særligt, bortset fra at det er billigt. Men beliggenheden er bare rigtig god, det helt rigtige udgangspunkt for ture både omkring Edersee og der er ikke ret langt til Harzen.
Så har jeg lagt sidste hånd på turene, de ligner meget turene fra sidste år, så der bliver noget for eventyrerne, og hvis I har lyst så er der bestemt mulighed for at få gummi siderne slidt lidt. Bare det ikke går ud over en udstødning hist og pist.
Jeg forventer en pris på omkring 135 euro for 3 overnatninger incl. morgenmad og aftensmad.
Tilmeldt.
Kristian
John
Preben
Kim
Carl Erik
Her er ruten: herretur-uden-track-2013