Hessen Tyskland 2010

Garmin fil for alle dagene: Tyskland2010

Dag 1. 

Det var med lidt sommerfugle i maven, at vi en for en blev samlet på pladsen, ikke mindst for dem der for første gang skulle med på en tur af denne kaliber. Der var trods alt 650 km foran os denne dag, hvor vejrudsigten havde været meget svingende.
Vi aftalte inden afgang at dele os i 2 grupper, hver med en førerhund og en bagstopper, samt en march hastighed forrest på max 140 km/t.
Vi havde også på forhånd aftalt nogle faste tanksteder, så hvis nogen skulle blive væk, kunne de finde os igen ret hurtigt. Vi var enige om at der ikke skulle spares på pauserne, vi havde jo tid nok.
Lidt syd for Hamburg var det ved at være tid til frokosten, så vi forlod motorvejen og fandt en lille hyggelig restaurant, som efter lidt ventetid serverede en ordentlig stak wienersnitsler.
Hele turen forløb uden problemer og da vi ankom, blev vi igen samlet med de 4 der var kørt dagen forinden.
Fritzel og Connie havde sørget for værelses fordelingen, så nøglerne lå klar, og Weisbieren var også næsten skænket op.
Efter at fået væskebeholderen tanket og fået dagens kropslige efterladenskaber skyllet af kroppen, blev det tid til den lækre 3 retters middag i restauranten. Som altid under disse udlands ture er stemningen højt og den godmodige mobning krydrer sammenholdet i gruppen. Alle fejl er tilladt, men er der fejl er der også moppe tilladelse indtil ny fejl begås.
Da middagen var blevet efterfulgt af lidt godt til halsen var vi vist alle ved at være godt brugte og søgte ret tidligt til køjs.

[Vis slideshow]

Dag 2. Edersee

Kl. 06 øjenlåget åbner mod vinduet, bare for at se en helt skyfri himmel, og da det var dagen hvor sidste års succes tur skulle gentages kunne det ikke være bedre. Surt at vi først skulle starte kl. 9.
Tiden går dog stille og roligt og vi nærmer os tiden for morgenmaden, samtidig skifter himlen farve fra lyseblå til mørkegrå, satans også. Det ser mere og mere ud til regn, så vi starter diskussionen om hvor vi så skal køre hen, fordi svingene på den planlagte tur skulle ikke ødelægges af våde veje.
Efter et stykke tid bliver vi dog enige om alligevel at forsøge turen omkring Edersee, men hvis det nu pisker ned ændrer vi strategi under vejs.
Vi får startet maskinerne op og kører mod vest syd vest. Der er ikke meget varme i luften, men mod alle forventninger åbner de gråsorte skyer ikke for sluserne, så der er mulighed for at slide lidt på kanterne gennem de fremragende sving. Vi holder selvfølgelig nogle pauser undervejs, første gang lykkes det at spærre ganske glimrende for trafikken på en bro over Edersee, så denne pause blev ikke særlig lang. Den medbragte madpakke fra hotellet blev indtaget på den nordvestlige side af søen.
Da turen var forholdsvis kort, kun ca. 160 km, var vi tilbage på hotellet allerede omkring kl. 15.30 og da vi bad om første runde weisbier stod hotelfatter midt i kartoffel skrælningen, så det passede ikke lige ind i hans planlægning at vi var tilbage så tidligt.
Men det lykkedes da at få et par runder ud på terrassen, så vi ikke gik til af væsketab.
Efter et bad var det ved at være tid til de obligatoriske 3 retter mad, skyllet ned med lidt vin eller for nogles vedkommende endnu et par af de grumsede øl.
Den godmodige mobning og drilleri tager til efterhånden som aftenen skrider frem. John bliver, pga. en tværstribet trøje omdøbt til Holger (find Holger), navnet viste sig senere at passe bedre end først antaget. Dette var også dagen hvor forkortelsen BMW mere og mere blev omtalt som Bayerske Mak Wærk, ikke for at nævne navne, men visse modeller begyndte så småt at vise svaghedstegn som blev værre som weekenden skred frem.
I det hele taget kræves der ret gode latter muskler at deltage i disse sammenkomster, da det er en af de muskler der blev brugt absolut mest.
Omkring kl. 23.30 gik de sidste vist til ro.

[Vis slideshow]

Igen slog kirken de forba..6 slag kl. 06.00, så var det sket med den nattesøvn, og morgenmaden er først kl. 8, så der skulle være en lille chance for at nå at blive vasket ordentlig.
De mørke skyer er ikke forsvundet, men de er blevet lidt utætte, ikke sådan at regnen pisker, men lidt støvregn og vejene er våde.
Efter morgenmaden begynder vi så småt at gøre klar til turen der skulle gå via Herkules i Kassel til Hann. Munden og videre til Burg Hanstein ved den tidligere Østtyske grænse.
Vi starter stille og roligt op i det våde og ikke særligt varme vejr, første pause er ved det historiske monument Herkules i udkanten af Kassel by. Det viser sig at være et helt fantastisk bygningsværk fra 1700 tallet, der er billeder af det her nedenunder.
Efter en lille times tid var det igen tid til at ramme stigbøjlerne, ikke alle med lige stor succes. Her viste BMW igen at de kan være svære at tøjle, heldigvis kun med små skrammer til følge. Dyret blev rejs til opretstående og vi kunne komme videre.
Næste stop var byen Hann. Munden, en rigtig hyggelig gammel by nord for Kassel. Vi brugte da også et par timer på at udforske gader og stræder, for ikke at tale om pølsebarer og restauranter. Visse personer syntes også at der var dejligt læ i skobutikkerne.
Klokken nærmede sig igen afgang, det regnede stadig ikke rigtigt, men det var nærmest bare fugt der stille, men sikkert, gjorde vejene våde. Herfra var det næsten slut med de gode og jævne veje, stadig flere ujævnheder sneg sig ned i asfalten efterhånden som bredden blev mindre. Nogle steder blev asfalten endda erstattet af brosten, hvilket senere skulle vise sig at blive skæbnesvangert for en Suzuki.
Trods de udfordrende og møgbeskidte veje lykkedes det at komme frem til Burg Hanstein, vi havde dog ikke den store lyst til at gå op for at se ruinerne, så pausen blev ikke særlig lang. Herefter var vi tvunget til at ændre på ruten, idet planlægningen ikke havde taget højde for at der var indkørsel forbudt over bjerget ind i det gamle øst, og ikke mindst pga. vejret startede vi op tilbage mod hotellet. Under en 16% stigning på de våde brosten gik det så galt for Suzukien, rabatten var blød, våd og glat, så baghjulet forsøgte at overhale i et rasende tempo. Den fik lidt småskrammer men kunne sagtens køre videre.
Vi skiftede så til de større veje resten af turen tilbage til de ventende tyske øl.
Hvis jeg ikke husker helt galt var det også under denne tur endnu en rystende og vibrerende bimmer med hængepatter blev træt og måtte lægge sig på vejbelægningen, dog igen uden større skrammer. Man har næsten lyst til at sige BMW ejerne ikke kender de normerne for ordentlig parkering, men bare strøede dem tilfældigt, hvor der var mere eller mindre plads.
Efter de obligatoriske øl, plus kvajebajerne og det efterfølgende bad, var der igen serveret. Vi gik glubske ombord i de tre retter efter en lang dag på nakken af motorcyklerne. Vinen var ikke blevet ringere siden dagen i forvejen så der blev indtaget rigelige mængder.
Drillerierne og latteranfaldene blev mere og mere udtalte, så efterhånden begyndte det at værke i musklerne i maveregionen.
Nå vi havde jo også en tur dagen efter, og da vor herre har bestilt morgenvækning kl. 6 kunne vi lige så gå til ro forholdsvis tidligt kl. 23.30.  

[Vis slideshow]

Selv jeg troede det var løgn, kirkeklokken havde været lavmælt nok til at det lykkedes at sove igennem til kl. 7. Så for en gangs skyld måtte fingeren ud af rumpetten for at blive klar til morgenmaden. Til gengæld så det ud til at blive aldeles glimragende vejr, så dagens planlagte 282 km. så ikke så uoverskuelige ud. Der var dog 9 af deltagerne der valgte at sætte nordpå mod mere kendte himmelstrøg, det var Svend og Lis, Arne og Hanne, Per, Bjarne og Axel, det var primært arbejdet der kaldte, men også helbredet havde indvirkning for nogles beslutning.
Turen var planlagt til at gå gennem nationalparken Rothaagebirge, et sted jeg aldrig tidligere har været, så det var spændende i hvilken forfatning vejene var. Vi var alle klar til afgang ca. 10 min før planlagt, så der var ingen grund til at afvente kirkeklokkens 9 slag.
Rask det gik, lidt frisk måske, men vejene var gode, solen fremme og vi fik ret hurtigt lidt varme i dækkene. Vi tog lige en lille slapper kort før en længere pause ved det skønne slot i Bad Berleburg. Efter lidt forfriskninger sagde vi pænt farvel til Kristian og Eva, der også havde valgt at slutte turen pga. arbejde.
Vi kørte videre mod Winterberg, hvor der var mulighed for at køre med rutschebanen. Nogle siger at det er koldt på toppen, det må siges at være fuldstændig korrekt, for vinden skar bidende i ansigtet på skisportsstedet.
Efter ca. 1 times ophold suste vi videre. Vi havde gennem hele ferien kørt efter princippet med at sætte af for at ingen skulle blive væk, særlig de få uden gps vækkede bekymring her hos førerhunden i disse tyske vildmarker, særligt når fra enkelte var givet udtryk for at man kunne fare vild i dobbeltsengen, hvilket for resten også skete.
Det var derfor med stor bekymring at vi, efter en misforståelse ved en svingning pludselig manglede 3 motorcykler i kortegen, og ingen vidste om de kørte hver for sig eller samlet. Opringninger blev foretaget uden held, eftersøgningen startede under devisen Find Holger, de 2 andre vidste vi nok skulle klare sig da de havde fru gps Gerda til at hjælpe, det var en lille trøst at han vendte mod nord da han forsvandt.
Efter et stykke tid opgav vi, og tænkte at han nok ringede når han mod forventning kunne se den danske grænse.
Vi gav lidt ekstra gas på turen tilbage til hotellet, så kortegen blev trukket temmelig lang, men til gengæld sparede vi på de midterste 5 cm af dækkene.
Da vi kørte ind på hotellets parkering kunne vi melde Holger fundet. De forsvundne 3 var ankommet næsten samtidig med os andre. Dog var der stadig en der med rasende fart eftersøgte højlandet, men det lykkedes at få givet ham besked staks vi havde fundet Holger.
Efter de efterhånden standardiserede weisbier og afskylning, satte vi os til rette til feriens sidste 3 retters menu. Kokken havde denne dag besluttet at forkæle os med noget, nej meget, veltillavet mørbrad. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange dyr der måtte lade livet for denne middag.
Vanes magt er stærk, så vin, øl med mere blev brugt til at skylle maden ned. Efter middagen blev der også denne dag givet kvaje omgang, men i dag var det de små skarpe der stod for skud, og efterfulgt af denne fik vi en refill af Fritzel og Connie.
Nu behøvede vi så heller mere, før vi skulle til ro.

[Vis slideshow]

Hjemturen er der ikke så meget at skrive om. Vi startede kl. 9, igen i 2 hold. Vi kørte turen med en max. march hastighed på ca. 140 km/t. Der blev som altid ikke kørt mere end 1 time mellem pauserne. Frokosten blev indtaget på en lille hyggelig baggårds restaurant lidt væk fra motorvejen.
Vi havde dog en enkelt Bimmer chauffør der kraftigt brokkede sig over rystelserne/vibrationerne fra maskinen, hvilket egentlig blev forståeligt da speedometer tæller kablet faldt af. Men småproblemer er der jo heller ikke noget nyt i.
Ikast byskilt blev synlig omkring kl. 18.30, og foran Preben og Helles hus, over en lille øl, blev der sagt farvel og tak for 5 fremragende dage i Tyskland.

[Vis slideshow]

Svend Aage Nielsen
	Sendt via SMS. Hej med jer, er lige landet efter en dejlig tur med nogle ligesindede, hilsen til alle og tak for oplevelsen. I må godt få en krammer særligt pigerne de har ydet en stor indsats. Hilsen Svend Aage.
Poul Gerhardt Jensen
	Hej til alle der var med Kassel. Tak for fem fantastiske dage i hyggeligt særdeles gemytlig selskab, skal absolut prøves igen. Stort tak til dig Preben for super tilretlægelse,når du med sikker gashåndtag fører os igennem smukke landskaber gode sving og bakker, ja selv vejret fik du styr på til sidst Hilsen Bente og Gerhardt
Carl Erik Fyenbo
	Hej alle, Tak for fem dejlge dage i Kassel, med sådan nogle hyggelige mennesker er vejret ikke engang det vigtigste, jeg kommer vist aldrig med alene mere. Ruth synes det har været en fantastisk tur, jeg håber bare at BMW (Mak Werk) må klare sig lidt bedre næste år, det ville være dejligt hvis det der Japaner-ri ville gøre sig lidt mere bemærket, stor tak til Preben og Helle for en veltilrettelagt tur. Hilsen Ruth og Carl
Arne Og Hanne Hosbond
	Kære alle – også en stor tak herfra. Det var en rigtig god og veltilrettelagt tur, som vi begge gerne gentager. Hilsen Hanne og Arne
Kristian Kobberø
	Kære alle. Tak for et par gode dage i Hessen. Det var som sædvanligt hyggeligt og fornøjeligt. Især tak til Preben for hans store indsats. Uden ham var turen ikke blevet den gode oplevelse. Vi ses derude.
Preben Kjærgaard
	Hej alle deltager på Kasselturen. Mona og jeg vil gerne sige tak for en rigtig god tur og hyggelig samvær. Hilsen Mona og Preben
Kim & Lise Aalstrup Poulsen
	Nu kan ham Preben snart ikke tåle flere roser, han skal dog lige have en til !!! igen en fantastisk tur ( selv om der var lidt knas på linien til vejrguderne) og til alle på turen, tak for jeres måde at være på, humør er som sagt altid smittende.
Hans Henrik Fyenbo
	Hej Alle Swingere. Mange tak for hyggeligt samvær, både på vejene, på div. rastepladser, og ikke mindst hos Connie og Fritzel. Igen i år var det en fantastisk tur, med mange gode jokes, og heldigvis en del BMWčr med, de er jo altid gode for en gang mobning. Det er lidt sværere, at finde noget på det der JAPANERI, men det lod sig da alligevel gøre. Igen i år, var der en del “måger” på menuen, de gør jo ikke ligefrem humøret mindre. En stor tak til Helle og Prebsi for en veltilrettelagt tur. Også tak til min værelseskammerat HOLGER, for ikke at overskride 90DB, når han sover.
Villy Aagaard Petersen
	Hej med jer.Bedre sent en aldrig. Herfra skal også lyde en stor tak til alle som var med til at gøre turen til Kassel – turene dernede + afterne – turen hjem, til en rigtig god oplevelse, som helt sikkert må gentages. Jeg vil også her sige 1000 tak til Preben, for det store arbejde med at tilrette lægge turene. Mvh. Villy.