Ved telefonisk kontakt med sundhedsstyrelsen, blev det oplyst at det for os som klub er tilladt at være op til 25 medlemmer i vore udendørs organiserede arrangementer.
Det betyder så også ingen deltagelse hvis du ikke fremkommer af medlemslisten, det gælder både fører og passager.  Se listen her
Yderligere forudsætning er at vi opfylder afstandskravet på 2 meter mellem deltagerne når der holdes pause.
Deltagelse kræver tilmelding for både fører og passager.
Overtrædelse af disse regler kan koste kr. 2500 pr. deltager.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kyllburg Tyskland 2011

tors, 2 jun, 2011. 07:00 - man, 6 jun, 2011. 20:00

Dag 1. Turen derned

Så er det endelig blevet Kristi Himmelfarts dag. Klokken er 05.00 og øjnene åbner sig med forventning om en hel og aldeles fantastisk fem dages tur til Kyllburg, Kyllburg er beliggende i Eifel bjergene i det vestlige Tyskland. Det skal lige nævnes at 4 motorcykler startede allerede i går onsdag, jeg tror ikke at maskinerne kunne klare det i en træk, det var trods alt bl. a. en BMW og en Goldwing.
Allerede inden kaffen bliver sat over, bliver vejrudsigten tjekket både gennem køkkenvinduet på internettet. Det ser rigtig fint ud i området dernede de første par dage, men derefter skulle der komme regn, ærgerligt, men ikke noget vi kan gøre ved.
Så med dette i baghovedet bliver foret i køredragterne, det kan da altid pilles ud hvis det bliver nødvendigt.
Da cyklen er pakket færdig og konen, på trods af det tidlige tidspunkt, er kommet til at se helt normal ud, stiger vi på dyret med kursen mod mødestedet ved bageren i Ejstrupholm.
Da vi ankommer 10 minutter i god tid, er de fleste af de 9 resterende motorcykler allerede mødt op til dagens 870 km, kun en enkelt kommer i sidste øjeblik kl. 07.00. Vi aftaler inden afgang at vi hele vejen holder pause ved første tank efter 130 km, desuden vedtager vi at køre efter ”sætte af” metoden, så skulle der jo være en chance for at vi ikke pludselig skal sætte efterlysninger i gang efter forsvundne medkørere.
Efter indkøbet af de smurte rundstykker og/eller chokoladebasser, gør vi klar til første træk.
Første pause, som også er beregnet til indtagelse af det indkøbte, bliver ved tanken tæt på grænsen til Tyskland. Allerede nu tales der om ømme bagdele, det bliver da vist en lang tur.
Køre-tanke-pause, køre-tanke-pause, pludselig er klokken blevet så mange at jeg i rollen som førerhund hellere må begynde at finde et lille landligt sted hvor vi kan købe noget lækkert frokost, så vi trækker væk fra motorvejen. Der er ikke mange steder der er åbne, men pludselig ser jeg ud gennem solvisiret to Thai lignende personer sidde ved indgangen til noget der godt kunne ligne en restaurant, bremsen i, parkere, spørge om der er mulighed for lidt lækkert at spise. Spørgsmålet alene fik et kæmpe smil frem på mandens læber (nu var dagens omsætning reddet). Lynhurtigt fik de sat nogle borde sammen i gårdhaven så der var plads til os alle, maden bestilt og næsten omgående serveret. Det smagte virkelig godt. Om det var fordi vi var røv sultne ved jeg selvfølgelig ikke, men mætte det blev vi.
Godt tunge omkring bæltestedet satte vi os igen på tortur instrumentet, for at tilbage lægge den sidste halvdel af de 870 km.
Som de tidligere år blev hastigheden sat til 140 km/t forrest i feltet, så en gang i mellem måtte de bagerste op på den store remskive for igen at få kontakt med feltet. Men alt dette skete uden den store ståhej og uden nogen farlige situationer.
De sidste ca. 50 km var ikke på motorvej, så nu kunne vi mærke at vi var kommet til bjergområdet, vejene svingede og bugtede så det var en lyst, og når vi tænker på vores efterhånden aldeles ømme bagender, var det ikke helt smertefrit med de til tider meget ujævne veje. Men lidt bagbordsmasage skal man jo nogle gange betale for i dyre domme, her var det med i prisen.
De sidste par kilometer var nærmest et bjergløb og pludselig kl. 17.28 dukker den lille by op af ingenting, Vi finder det hyggelige Hotel Müller, parkerer de efterhånden meget varme 2 hjulede i den anviste garage, rykker oppakningen af og styrer direkte mod terrasse baren for at få en aldeles velkommen iskold weissbier.
Vi havde på forhånd bestilt aftensmaden til kl. 19.30, så der var lige tid til en kold mere inden badet kaldte.
Det skal allerede nu siges, at hotellet nok aldrig bliver berømt for den kulinariske oplevelse, men der var da 3 retter mad og alle blev mætte.
Derefter smuttede de fleste af os igen ud på terrassen, der var jo lidt væske underskud der skulle indhentes inden sove tid. Tonen gennem hele dagen var hård men hjertelig, og som det kan ses af billederne var stemningen meget til det sjove.
Efter en dag som denne begynder sengene efterhånden at kalde højlydt, så omkring midnat adlyder vi deres kalden.

Der blev kørt 873 km

KOMMENTARER:

Hans Henrik Fyenbo
Ja, det var dagen vi havde set frem til i lang tid, op kl. 04,30, så man kunne være helt klar ( kun lige en enkelt BMW, lod vente på sig, men hvad kan man forvente……, den kunne vel ikke starte??) Turen nedad gik bare derudaf, indtil en eller anden fik brændstofproblemer, selvfølgelig prøver man så, at hente de andre, men den sidste i rækken,(vist nok en K1200), havde gemt sig bag en Scania Vabis, så der blev fortsat i 3, spor, det kostede godt nok lige en omgang, men skidt med det, benzinen var 3cent billigere der hvor jeg tankede pr. liter. Videre sydpå, øm i røven, specielt til sidst, men den første måge, var hele turen værd.

 

Dag 2. Mosel omådet.

Klokken er 6.30, de ande lignede fugle i floden udenfor vinduet skræpper så det nu er helt umuligt at sove længere. Den 5 kilo tunge dyne kastes til side, Gardinerne bliver trukket fra og afslører en dejlig blå himmel. Alene synet kan få søvnen ud af øjnene og den lette dunken der er bag dem forsvinder som dug for solen.
Morgenmaden står klar kl. 8, men allerede 10 minutter før står der 21 forventende motorcyklister klar til at gå ombord i de tyske rundstykker med tilhørende pålæg..
På stolene hænger en pose med proviant til dagens tur. Så skulle der være en chance for at ingen går sukkerkold i løbet af dagen.
Kl. 9 er alle motorcyklerne trukket ud af garagen, nogle er lidt hvid plettede af nedfald fra svalereden under taget. Insekt ligene bliver vasket af vindskærmene, og så er vi ellers klar til at få luft under vingerne. Kursen bliver sat mod Mosel. Efter et par minutter går det op for os at ømheden i partiet lige under lænden endnu ikke helt har fortaget sig.
Det går strygende, og efter ca. en halv times kørsel dukker den smukke flod op et par hundrede meter under os. Vi holder en kort pause for at nyde synet og så kan narkomanerne også lige få sig en smøg.
Da vi i går ikke havde tænkt på at få genopfyldt tanken med de dyre dråber, var der et par stykker der kørte på dampene. Vi får derfor Gurli Paula Svendsen (GPS) til at finde en tankstation for os, de ligger jo ikke altid lige om hjørnet i her ude i de landlige omgivelser.
Det gav kun en bette omvej på ca. 30 km. Så nu går turen videre mod Bernkastel-Kües, en fantastisk smuk og velholdt by grundlagt i romer tiden. Det er lidt småt med parkerings muligheder men det lykkes da at få parkeret således der ikke er en dagsvandring for at komme over til den gamle bydel.
Temperaturen nærmer sig nu de 30 grader på den udvendige side af køredragterne, så jeg behøver nok ikke engang nævne noget om temperaturen på den indvendige side. Vi starter derfor med at lede efter et sted hvor vi alle kan få væskebalancen stabiliseret, valget er en gade restaurant hvor der er plads til at alle kan hvile rumpetten og få lidt afkølet 30 graders luft ind på den indvendige side af køredragterne.
Ca. 1,5 time senere sidder vi igen på maskinerne, denne gang med kursen mod Burg Elz, det er bare nogle helt formidable veje der møder dækkene, op og ned af bjergene, hårnålesving på hårnålesving. Jeg forbander på en stilfærdig måde en sølvgrå langsom gående søndagsbilist foran mig, men som den forsigtige type bliver jeg troligt bag ham. I endnu et venstre hårnålesving, nærmere fornemmer end ser jeg en flok modkørende motorcykler komme alt for hurtigt ind i svinget, de første 2 klarer ærterne, men den 3. rammer bilen foran mig, chaufføren bliver kastet af og kurer venste om bilen og snitter mit venstre ben undervejs, den 4. motorcykel må også kysse asfalten, dog heldigvis uden at ramme andre. Begge førere slap ufattelig heldigt kun lettere forslået. Heldigvis lykkedes det også selv, med hjælp fra gode bremser, ikke at blive en indpliceret part i uheldet.
Det tog selvfølgelig noget tid inden der var ryddet op og navne med tilhørende telefon numre havde skiftet ejer. Og da alt dette var overstået valgte vi at sætte kursen direkte mod hotellet, så vi alle kunne ryste oplevelsen af os. Men en lille pause halvvejs skulle vi have, så vi finder en tankstation hvor der kan købes lidt drikkeligt. Da vi igen skulle starte op troede Jens’ store BMW den var blevet stjålet, så den ville bare absolut ingenting. Det tog lidt tid, men vi fik den da til at makke ret.
Tilbage på hotellet blev køredragterne nærmest revet af så der kunne komme lidt frisk luft til løgene for slet ikke at tale om resten af kroppen. Den salte væske kan for nogles vedkommende nærmest hældes ud af ærmerne. Så vi må nok erkende at de serverede Weissbier er mere end velkommen, men alt for hurtigt overstået, så der må en ekstra til inden det hårdt tiltrængte bad.
Klokken 19.30 er de 3 retter mad endnu en gang klar til os, dagens suppe er en slags tomatsuppe med diverse unævnelige ingredienser, måske en tabt flaske tabasco også har haft indvirkning på den varme der breder ned gennem spiserøret efterhånden som suppen finder vej. Mine tanker slår et slag omkring næste morgen når suppen skal den sidste del af vejen gennem systemet. Resten af middagen var spiselig uden at der skal bruges flere superlativer.
Terrassen bliver igen indtaget, servering af diverse væsker bliver udført en smilende medhjælper og en halvfuld vært, samtidig begynder aften køligheden at indfinde sig. DEJLIGT endelig er det muligt at nedsvælge noget uden at det med det samme pisker ud gennem huden.
Inden det for alvor bliver sengetid, skal Hansi og Holger lige finde ud af hvis tur det var til at være damen i forholdet, så det lange hår bliver prøve monteret på dem begge så vi kan bedømme hvem der er kønnest, jeg mener absolut at det er Hansi der vinder hæderen.
Omkring midnat trækker vi os med lettere slingrende skridt tilbage til værelset og smider vi os i sengen, trækker den tunge dyne op under hagen vel vidende den kraft anstrengelse der skal til for at få den af igen i morgen tidlig.
Jeg ønsker på dette tidspunkt at jeg havde medtaget et lille gevær eller anden mordvåben, så det var muligt at aflive de sa…. fugle udenfor vinduet, der stadig, her længe efter deres sengetid, larmer.

Turen blev på 257 km

KOMMENTARER:

Hans Henrik Fyenbo
Vågner før fanden får sko på, det samme gør min room-mate og ænderne, så vi går en morgentur i byen i det gode vejr. Spændt på, hvad veje Preben har fundet til os. Ikke noget at klage over, hvad det angår, fine sving, og dejlige steder at holde pauser. Dejlig gåtur i byen, hvor de har de flotteste souveniers man kan tænke sig, så der blev lige en vinplukker til hylden. Vi swinger videre op ad bjergvejene, indtil Preben bliver mødt af “den flyvende hollænder”, men heldigvis skete der ikke noget alvorligt. Vi kører hjem, og w.bieren smager jo som sædvanlig perfekt. Senere på dagen (det var vist mørkt), sad dagens sving vist stadig i kroppen, ihvertfald blev der omkring midnat, swinget lystigt ned ad “Müller Strasse”, før der blev sagt godnat.

 
Dag 3. Svingtur mod øst.

Vågner først kl. 7, fantastisk. Kigger ud, mere fantastisk, endnu en dag med dejligt tørt, men meget varmt vejr. Så er det ellers bare at få den nu lidt slidte krop ud under bruseren for at blive klar til dagens tur. En tur vi har set meget frem til på grund af de mange sving.
Lidt morgenmad klokken 8, og så ellers bare krybe i den varme køredragt og få gjort klar til dagens udfordringer.
Vi starter op klokken 9 præcis, og ganske rigtigt, de gode sving starter næsten med det samme. Da vi har kørt et par timer i den smukke natur begynder udfordringerne, spærrede veje og vejarbejde, det er blevet helt umuligt at følge den oprindelige planlagte rute, så kreativiteten kommer på sin prøve. Det lykkes dog forholdsvis hurtigt at finde ind på ruten igen.
Varmen begynder i løbet af formiddagen for alvor at kunne mærkes, så vi holder lidt flere og længere pauser for at få tanket væske og blive en lille smule nedkølet. Faktisk bliver enhver mulighed for at smide bukserne kortvarigt udnyttet.
Under en af pauserne opdager Preben K. at der sidder en skrue i bagdækket, så det medbragte lappegrej må stå sin prøve. Første forsøg mislykkes, det pisser ud med luft. På den igen med en anden type prop, se det er straks bedre. Godt vi har Arnes GoldWing med på turen, den har som visse andre lastbiler en kompressor indbygget, hvilket er praktisk da den kan bruges til at pumpe hjulet.
Nu er det ikke skide smart at køre rundt med sådan en nød lapning, så vi kontakter SOS for at få deres hjælp til at finde et værksted der har åbent om lørdagen, det kan de så bare ikke lige hjælpe med, men de vil sørge for at han bliver hjulpet straks mandag morgen. De næste par pauser bliver holdt på tankstationer, så dæktrykket kan kontrolleres med jævne mellemrum. Efter et par målinger ser det ud til at dækket holder trykket nogenlunde, så Preben kan køre weekenden igennem.
Da vi alligevel ikke følger den planlagte rute beslutter vi at tage en frokost øl på Burg Arras. Der er bare det ved det at GPS’en havde sat borgen et helt forkert sted, så vi måtte tage et par uvendinger i brug inden vi fandt den rigtige vej. Vejen derop er en udfordring for de 2 hjulede, lille meget ujævn cykelsti der bare snor sig med hårnåle sving hele vejen op. Udsigten fra borgen er bare helt utrolig, så den oplevelse kan varmt anbefales.
Vi aftaler en lille omvej forbi vulkan søerne på vejen tilbage. Kort efter ankomsten til søerne dukker der en isbil op, alle har den klare overbevisning at det er noget tur arrangøren har sørget for, på lige fod med det gode vejr.
Herfra går turen direkte tilbage til hotellet og selvfølgelig en kold terrasse øl.
Det skal siges at kokken på hotellet i løbet af natten ikke havde forbedret sig synderligt, alle tre retter var dog spiselige.
Efter aftensmaden går vi igen en tur på terrassen, men i mellemtiden er det begyndt at regne, så hotel værten havde slået markiserne ud så vi kunne sidde i tørvejr. Men da han senere og efter nogle genstande vil tømme markiserne for vand med en kost, tænker han ikke længere særligt på gæsterne, så vandet vælter ned i nakken på et par af os.
Forholdsvis tidligt, omkring kl. 23, finder vi vej til værelset og smider de efterhånden trætte kroppe under den tunge dyne.

Turen blev på 234 km

KOMMENTARER:

Hans Henrik Fyenbo
Op til endnu en skøn dag, på de gode veje. Dog med et lille men…, en skrue havde fundet vej til Preben´s baghjul, uden tvivl tabt fra en forankørende BMW, de det jo var en gammeldags stjerneskrue, som man jo normalt ikke bruger mere, heldigvis har vi jo Honda med, som straks tænder kompressoren. Udfordrene tur op til borgen, men sjovt at prøve. Senere på dagen, vendte Ruth røven mod Mekka, da der vist nok, blev spildt lidt et eller andet fra den sølvgrå, (og her er der ikke tale om C.E.´s hårfarve).

 
Dag 4. Saar sløjfen.

Så er det blevet søndag, klokken er kvart i 7, jeg tør næsten ikke åbne øjnene for at konstatere om forudsigelserne omkring regnvejr holder stik. Ligger lidt og lytter, hvis det regner udenfor, så bliver lyden overdøvet 

af vores onde bevingede ånder. Efter nogle minutter tager nysgerrigheden over så dynen bliver smidt til side og med forsigtighed linder på gardinet. Det klare lys blænder næsten de søvnfyldte øjne, og den klare blå himmel får humøret til at stige nogle grader.
Som de andre dage mødes vi i restauranten kl. 8 til morgenmaden og de ventende madpakker. Herefter er det bare i tøjet og motorcyklerne ud af garagen. Gurli får besked om hvilken rute vi ønsker at køre i dag.
Så er det ellers bare afgang kl.9. Jeg ved ikke om Gurli bare ikke ønsker samme tur som vi andre, eller slet ikke gider køre i dag, i hvert fald har hun ingen intentioner om at guide os til start positionen, men vælger i stedet dagens slut sted.
Efter lidt diskussion med hende, prøver vi at starte op uden hendes hjælp. Det giver en omvej på omkring en 30 km, men vi er jo også taget herned for at få kørt nogle kilometer.
Senere lykkes det at få hende til at acceptere vores plan og så er vi ellers på de små veje med kursen sat mod Saar Sløjfen.
Vel ankommet bliver den medbragte madpakke indtaget i de smukke omgivelser, og af os kan ikke modstå fristelserne fra den kombinerede is og pølsevogn.
Udsigten ud over Saar Sløjfen er en utrolig oplevelse, smukt som taget ud af en glans billede bog.
Herefter er op på nakken af maskinerne igen med næsen vendt mod Trier. Trier er en af de absolut ældste byer i Tyskland. Byens vartegn, byporten Porte Nigra står stadig som et monument og får tankerne tilbage på romertiden.
Efter indtagelse af lidt væske på en af de lokale gade restauranter, beslutter vi os for en tur i turist toget. Det er jo en hurtig måde at få set de vigtigste seværdigheder. Nu har det jo været nogle hårde dage, så der er flere, der på grund af lukkede øjenlåg, ikke oplever hele den35 minutter lange tur. Derfor vælger vi også at tage den direkte vej tilbage.
Det er søndag og vores sidste aftensmåltid på hotellet, så måske har kokken valgt at gøre lidt ekstra ud af maden. Øhh hvordan kunne jeg dog tro det. Maden er igen spiselig, men bestemt ikke en oplevelse kunder vil rejse langt for at opleve. En intet sigende suppe, efterfulgt af en ubeskrivelig gryderet, der var dyb uenighed om det var fjerkræ eller grisekød der var smidt i gryden, hertil ris og pommes frites. Til sidst en færdig indkøbt industriel kage med en klat flødeskum.
Så vi finder ret hurtigt op på terrassen til den sidste aften med et par kolde Weissbier.
Da vi næste morgen skal køre den lange vej til Danmark vælger de fleste af os at gå forholdsvis tidlig til ro.

Turen blev på 220 km

 

KOMMENTARER:

Hans Henrik Fyenbo
Klar igen til nye “strabadser”. Vejret er igen med os (varmt som iih), men havde også glemt, at få foret ud af jakken. Troede på et tidspunkt, at jeg så dobbelt, da jeg var sat af ved et venstresving, der kom en BMW både højre og venster om helleanlægget, men har senere hørt, at det var rigtigt nok, den var vist nok bare ikke varm nok, til at kunne bremse. Senere blev det vist godt nok, da en anden BMW (den der kørte højre om helleanlægget), var blevet sat af i et højresving, og trode han var over 3 meter høj, for det var hækken han gemte sig bag. Denne gang fik BMWén prøvet bremserne, og de var da heldigvis blevet varme. Inde i Trier by, er der jo lidt lyskryds, holdt ved siden af samme BMW, som inden næste kryds, kunne få den helt op på 50-60km. i timen, jeg var imponeret. Fin tur i byen, og igen en god aften på terrassen.

 
Dag 5. Hjemturen

Langsomt vender jeg mig halvvågen under trykket fra dynen, dagen hvor vi igen skal tilbage lægge næsten 900 km er indtruffet. Jeg kan allerede nu fornemme hvordan min røv og ædlere dele vil føles om ca. 14 timer når cyklen kører ind i garagen i Ikast.
Nå men vi skal jo til det ud under vandstrålerne, for på måde, i det mindste, at gøre lugten dagen igennem mere tålelig.
De sidste småting smides i indertaskerne, så er det bare at stoppe dem i sidetaskerne når vi kommer ned i garagen.
I mellemtiden er den tyske autohjælp dukket op for at hjælpe Preben med at få et nyt dæk på kværnen, så er det da ordnet.
Ned til morgenmaden som faktisk alle dage har vist sig at være helt ok. Kaffen har også alle dagene smagt super. Så begyndelsen på dagene har der ikke været noget at klage over.
Kl. 9 planter vi os i sadlen og sætter Gurli op til hjem adressen. De første kilometer er som de sidste på vejen ned meget ujævne, så bagdelen bliver lige mindet om hvordan det kommer til at føles sidst på dagen.
Omkring kl. 15 kører vi fra motorvejen for at finde en restaurant der gider servere lidt varm mad her midt på eftermiddagen. Det lykkes først i 3. forsøg, men hvilket forsøg!!!
Da jeg går ind i restauranten er der ingen mennesker overhovedet, så jeg kalder hallo og igen lidt senere HALLO, og så bliver der reageret fra baglokalet, en sydlandsk udseende fyr først i tyverne dukker op i døråbningen, bag ham kan jeg skimte en endnu en mand som virker meget solbrændt, eller måske nærmere er af afrikansk afstamning.
Jeg spørger forsigtigt om det er muligt for at få et solidt måltid og der svares bekræftende.
Vi vælger at sætte os på terrassen og kort efter dukker den sødeste servitrice op og anbefaler et stykke stegt oksekød med diverse tilbehør, og vi vælger alle at følge hendes anbefaling.
Efter nogle minutter får vi serveret en gigantisk lækkert udseende tallerken mad. Efter de seneste dages foder, kan det ikke undgås at mundvandet stille men sikkert begynder at fylde munden. Gaflen sættes i kødet, dejlig blød fornemmelse, derefter kniven, den smutter igennem, tænderne sættes i kødet – hmmmm. Fantastisk.
Dette måltid er simpelthen en kulinarisk oplevelse af de større, kun forstærket af manglen på lignende oplevelser de seneste dage.
Vi sætter os igen i sadlen med kursen mod Danmark, himlen begynder at se meget grå ud mod nord, og vi mærker da også et par enkelte dryp.
Umiddelbart inden vi når tunnelen åbner himlen op for sluserne og en sand syndflod af vand vælter ned. Efter nogle kilometer stilner det lidt af og små drypper den næste times tid.
Kl. 21.28 kører ind til afskedspølserne og den tilhørende pilsner hos Preben J.
Vi glæder allerede til næste år.

Turen hjem blev på 860 km.

KOMMENTARER:

Arne Og Hanne Hosbond
Kære alle – tak for en rigtig god tur i det flotte landskab. En speciel tak til Preben for den perfekte planlægning. (endnu engang) Træls for Preben K. med punkteringen undervejs, men alligevel rart at vide, at turens vistnok ældste cykel, stadig kan bruges til noget fornuftigt, udover, at transportere os på hele turen. Hanne og Arne
Carl Erik Fyenbo
Hej alle, Tusind tak for rigtig god tur, det var jo som sædvanlig rigtig hyggeligt, med de godmodige drillerier, jeg er godt nok lidt ked af, jeg kom til at give Hansi (Swingerhans) hintehår baghjuuuuuuuuuuul, men den er jo ikke så stor hans maskine, jeg har af omveje hørt den er lånt ud til fritidsordningen, så kan de køre lidt på den i dagtimerne, pænt gjort Hansi, til sidst en stor tak til Preben for det store arbejde der er lagt i sådan en tur, og ikke mindst det at ”slæbe” så stor en gruppe rundt i det flotte bjergrige landskab. Ruth og Carl
Hans Henrik Fyenbo
Så skulle vi hjem, og vores ellers hårdt prøvede r…, skulle udstå de sidste strabadser. Det gik fint, men japsene var også i klart overtal. Dejlig restaurant lidt syd for Hamburg, og kun lige en enkelt “byge”. Godt klaret, at der kan køres ca- 32.000km. på mc, uden uheld af nogen art. Tak til Preben, for den, som altid, veltilrettelagte tur, og til alle jer andre for et kanon hyggeligt selskab i de 5 dage. (også dem på BMW). Glæder mig til næste år.
Preben Kjærgaard
Tak til Preben og alle deltager i turen, en rigtig god tur i et hyggeligt selskab, og tak for hjælpen omkring mit lille uheld med bagdækket.
Kirsten & Jens Nielsen
Som bagstopper så vi kun rumpen af jer, vi nåede dog tilbage inden de bedste pladser var optaget og kunne deltage i mobberiet. Stor tak til arrangørerne Helle & El Prebsi for en fantastisk god tur. Mosel er ubeskrivelig. Ødelagde bagdækket på vejen hjem, nedsatte farten & luskede til Herning, tusind tak til alle for et ubeskriveligt godt samvær. Mange glade hilsner Kirsten & Jens

 

Detaljer

Start:
tors, 2 jun, 2011. 07:00
Slut:
man, 6 jun, 2011. 20:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Preben Jensen
Telefon:
41402041
E-mail:
preben.jensen@mcikast.dk

Sted

Parkeringspladsen ved motorvej øst.
Jyllandsgade
Ikast, 7430 Danmark
+ Google Maps

Skriv en kommentar