Covid19 situationen.

HUSK stadigvæk at være opmærksom på hygiejne. Hold afstand, undgå for tæt kontakt, host/nys i ærmet. COVID-19 er stadigvæk aktiv og vi skal passe på hinanden.

I tilfælde af at vi skal ind og spise et eller andet sted, så husk corona pas.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er overstået

Nordvest Jylland – Thy

søn, 5 sep, 2010. 10:00 - 18:00

Som det kan ses af arrangørernes forhåndsbeskrivelse her nedenfor, så var dagens tur planlagt i mindste detalje med mange oplevelser undervejs. Det afspejlede sig klart i gennemførelsen, der var helt til UG. Hvordan det er lykkedes dem at finde så mange små snoede veje vi ikke tidligere har lagt gummi på, er mig en gåde. Naturen på den perfekte rute var bare smuk. Det gør det bestemt heller ikke ringere at vi havde det absolut perfekte kørevejr. Det var nok også derfor at intet mindre end 17 deltagende motorcykler var mødt op til start, heraf havde 4 silden med.
Turen blev næsten helt nøjagtig som planlagt, som der er ingen billeder af afvigelser.
Hastigheden var lagt så alle kunne være med og uden at være kedelig.

Gnms hastighed for dagen blev 40,1 km/t
Gnms hastighed excl. pauser blev 64,6 km/t
Turen blev på 380,1 km.

1 start: Q8 Eli Christensens Vej Ikast
2 stop: Tambohuse med kaffe og basser.
3 stop: Evt. stop for udsigtens skyld.
4 stop: Stenbjerg v/Fiskerleje
5 stop: Nr. Vorupør v/Strandområde
6 stop: Klitmøller v/Strandområde
7 stop: OK tank v/ Hanstholm Centret
8 stop: Udsigten på Refshalevej.
9 stop: Redningsvej, Vigsø
10 stop: Bulbjerg
11 stop: Sennels Hede Vej, udsigt!
12 stop: Vildsund Vest, på ”Gamle Færgevej”, bag cafeteria ved havnen.
13 stop: Q8 Sønder Boulevard Skive
14 slut : Q8 Vestergade Ikast, slut

Thy turen er en rigtig dame tur, en heldagstur på ca. 375 km. og med en natur man ikke tror findes i Danmark. Husk at medbringe proviant til hele dagen. Vi holder kaffe/rundstykke pause ved Tambohuse lystbådehavn, herefter ad små veje op langs kysten til Nr. Nissum Bredning ud til Krik, igen ad små veje til Stenbjerg, Nr. Vorupør, Klitmøller, Ok tanken v/Centret (ca.175 km) og til udsigten over Hanstholm havn, hvor vi holder pause.
Vi vil holde frokost i Nr. Vorupør eller Hanstholm, alt efter tidspunkt og vejr.
Næste stop bliver Vigsø Redningsvej ved de mange bunkers, og igen ved Bulbjerg.
Fra Bulbjerg ned langs fuglereservatet og mod Feggesund, hvor vi kører over dæmningen mod Thisted og Vilsund. På et stykke af dæmningen er der ca. 2 km. jævn og god grusvej. Hvis nogen ikke ønsker at køre på grusvej vil vi lave en alternativ rute, men herved mister man et meget smukt og særpræget stykke natur.
Efter en pause ved havnen i Vilsund går det igen hjemad over Mors og Salling, med en lille omvej fra alfarvej, til vi når Q8 på
Sønder Boulevard i Skive, hvor vi holder pause, evt. med optankning.
Herefter over Fly, Vridsted, Haderup, Karup og Munklinde til slutstedet Q8 i Ikast.
Med venlig hilsen
Aase og Bent; Svend Aage og Lis og Sven.

Garmin fil: Thy_2010

Detaljer

Dato:
søn, 5 sep, 2010
Time:
10:00 - 18:00
:
, ,

Arrangør

Sted

Skriv en kommentar