Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Pudse pille dag

lør, 6 okt, 2007. 10:00 - 17:00

Der var 16 medlemmer af de 18 tilmeldte der mødte op til nogle rigtige hyggelige timer. Kim selv var vært med rundstykker og kaffe, Preben havde taget en par kasser øl med og Palle havde taget både pizzakage og pølser med, de pølser vil sent blive glemt, det var klart de bedste pølser vi nogensinde havde smagt.
Der manglede bestemt ikke noget. Rent faktisk lykkedes det ikke at udrydde ret meget af det.

Flere fik skiftet olie og filtre, andre pudsede deres i forvejen skinnede motorcykler, et sæt kaburator blev justeret, samt div andre småting. I det hele taget blev der snakket og hygget meget.

Da Ole E skulle derfra glemte han lige at cyklen ikke kunne stå selv, eller også skulle han lige tænde eller justere radioen, jeg ved det ikke, men han måtte i hvert fald en tur i asfalten. Der var dog minimal skade på hans nypudsede SilverWing.

En helt igennem hyggelig dag.

Preben
————————————————
Vi nærmer os så småt sæson afslutning, og vi er nu i gang med at forberede årets pusle pille dag. Vi forventer at datoen bliver en af de første lørdage i oktober, det mest sandsynlige er den 6. oktober.
Selv om du ikke har noget, du vil have lavet, er du selvfølgelig velkommen til at deltage, og måske hjælpe dem der skal have noget lavet. Vi har jo nogle kapasiteter i klubben, så ved fælles hjælp kan vi nok klare det meste.

For at kunne forberede os bedst muligt, er TILMELDING NØDVENDIG. Vi beder Jer sammen med tilmeldingen fortælle lidt om hvad du vil lave denne dag. Samt evt. hvilke stumper du skal bruge.

Skal du bruge stumper, vil vi prøve at skaffe dem hjem med lidt rabat. Vi forventer at kunne få omkring 10-15 % på stumperne, hvis vi bestiller samlet. Olie har vi allerede en aftale med (se kramkisten i toplinien).

Jeg påtænker desuden at købe en vacummåler til synkronisering af karburatorer.

Eksempler på hvad der kunne være aktuelt at lave.

Udskifte olie/filter.
Udskifte bremseklodser.
Udskifte kædekit.
Udskifte tændrør m.m.
Udskifte bremsevæske/kølervæske.
Rengøre, vaske, pudse m.m.
Justeringer.
Kun socialt samvær.

Vi har et mindre overskud i klubkassen, og derfor vil der til alle betalende medlemmer der tilmelder sig arrangementet være en lille gave, som uddeles på dagen. Send derfor hurtigst muligt tilmelding, samt evt bestilling af materialer, via mail til Preben (postkassen).

Palle er vært med pølser og Kim vil stille lokaler til rådighed.

Detaljer

Dato:
lør, 6 okt, 2007
Tidspunkt:
10:00 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Kim’s bilsyn
Ellehammervej 3
Ikast, 7430
+ Google Maps

Arrangør

MCIkast.dk
Telefon
41402041
E-mail
info@mcikast.dk

Skriv en kommentar