Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sdr. Jylland vest

søn, 10 jun, 2007. 10:00 - 17:00

På grund af de extreme temperaturer der i disse dage dækker danmark, blev det besluttet at ændre dagens tur til en noget mindre tur ud til kysten. Da Kristian har brugt en del tid på forberedelse til sønderjyllands turen, er den ikke droppet, men vil blive genindsat senere på året, når vi har en ledig weekend.
Kristian tog udfordringen som førerhund og fandt de skønneste små og snoede veje hele vejen til Tarm, herfra til Skjern Enge hvor vi først parkerede ude i området, men igen var vi ved at få hedeslag og ville finde et sted med mere vind. Vi startede derfor igen motorcyklerne for at køre en lille kilometer til næste rast. Det vil sige, Kim var pludselig ikke at se i bakspejlet. Nå tilbage igen, der holdt han, Uzien ville bare ingenting, hedeslag måske, hvem ved. Vi fik dyret skubbet igang, kørte hen til pausepladsen. Da vi så skulle videre derfra strejkede Uzien igen. Endnu engang frem med skubbe musklerne, så vi kunne komme videre. Vi fortsatte så til Hemmet og spiste vores medbragte mad hos Kristians gæstfrie forældre. Godt stoppet kørte vi via Nymindegab, vest om Ringkøbing Fjord. Endelig var temperaturerne til at holde ud, en frisk brise fra vest, skønt.
Efter is pause i Hvidesande førte Kristian os langs fjorden til pause ved Stauning havn. Da vi så igen startede op var det for at vende næsen mod øst og direkte til Ikast.
Dagens tur blev kørt i det vi kalder frisk tempo.

Rigtig mange tak for en god tur, hvor vi igen fik sat dækaftryk på helt ukendte veje.

Detaljer

Dato:
søn, 10 jun, 2007
Tidspunkt:
10:00 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Arrangør

Skriv en kommentar