Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skærtorsdagsturen til Esbjerg

tors, 21 apr, 2011. 08:30 - 18:00

Klokken er 8.00, Freddy suser byen tynd for at finde dagens mødested, det lykkedes dog ikke, så han tog selv turen mod Horsens. Klokken 8.30 var vi 10 motorcykler til opstarten ved Q8. Meget præcis startede vi turen mod rundstykkerne og kaffen i Horsens. Vel ankommet viste det sig at Freddy trods alt havde gemt lidt kaffe til os.
Vi valgte herefter at tage den videre tur til Vejle på egen hånd ad motorvejen og lod de mange andre fremmødte om at tage turen i slowmotion på den gamle landevej.
Vi havde ikke været ret længe i Vejle før Sven og Anders dukkede op, så nu var vi oppe på 13 fra MC-ikast.
Turen videre til Kolding og pølserne tog vi igen via den hurtige rute og kom først frem til frokosten. men her dukkede Svend-Åge så op, så nu var vi 14.
Turen fra Kolding til Esbjerg blev kørt i den store kolonne, men da vi igen i år ikke havde politi eskorte, gik det i et fornuftig tempo. Heldigvis var alle lyskryds i Esbjerg midlertidig annulleret af militærpolitiet og vi kunne køre direkte ind til Esbjerg centrum.
Hele midtbyen var totalt fyldt op af motorcykler og esbjergensere der alle ville se de mange vidundere.
På ruten fra centrum til klubhuset lignede gaderne næsten Frankrig under tour de France, alle steder var gaderne, rundkørslerne og fortovene fyldt med mennesker.
Vi blev igen samlet og tog turen nordpå i samlet flok, i hvert fald for en kort bemærkning. Efter en frakørsel med en meget lang og meget skarp sving kunne førerhunden pludselig kun se 3 motorcykler i spejlene, hvor f… var resten blevet af? Efter lidt telefoni fandt vi ud af at Anders lige ville rense rabatten for ukrudt med Yamahaen og så brugte han blinklyset som lugejern.
Vi blev dog igen samlet, men igen kun for en kort bemærkning, men denne gang opgav vi at holde os samlet og kørte i 2 flokke nordpå.
Omkring Assing blev vi overhalet af 2 racere, hvoraf den ene gjorde det på baghjul med en helt sindssyg fart. Endnu et par selvmordere tænkte vi. Ganske kort efter så vi en Kawasaki smadret mod autoværnet, føreren var ved at blive hjulpet på benene af sin makker samt en falck chauffør der tilfældigvis lige var i nærheden. Det er ganske enkelt et mirakel at han klarede det uheld med livet i behold.
Vel ankommet til det midtjyske var Hanse vært med en lille pilsner inden vi sagde tak for i dag.
Super fin tur i et helt fantastisk april vejr, 23 grader og ikke en vind der rørte sig.

Gnms hastighed incl. pauser 30,4 km/t
Gnms hastighed excl. pauser 65,0 km/t
Turen blev på 309 km.

Original tekst: Kl. 9.15-10.00 morgenmad hos Friis MC, Høegh Guldbergs Gade 44, Horsens, kl. 11.00-11.20 opsamling hos KS Motor, Jens Grøns Vej 23, Vejle, kl. 12.20-12.45 opsamling hos Kolding MC og Scooter Center, Profilvej 20, afgang mod Esbjerg med forventet ankomst kl. 14.00.
Det er nok for meget at håbe at vi i år igen får lidt eskorte af de to hjulede med blå lys.

Garmin fil: Esbjerg_2011

Carl Erik Fyenbo
Hej, Tak for en rigtig god tur, det var jo som sædvanligt rigtig hyggeligt når vi er sammen.
René Hinrich
Tak for en dejlig dag i hyggeligt selskab. Vejret og stemningen var jo fantastisk. God afslutning med en stille pils på terrassen – tak :0) Det tog mig kun ca. 25 minutter at få talt “Tøffe” ned på jorden igen, men den fik den lyserøde farve tilbage i hovedet, så den er klar til næste gang :0) Fart er jo ikke dens stærke side – Tøffe er trods alt en skildpadde :0)

Detaljer

Dato:
tors, 21 apr, 2011
Tidspunkt:
08:30 - 18:00
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Arrangør

Preben Jensen
Telefon
41402041
E-mail
preben.jensen@mcikast.dk

Sted

Skriv en kommentar