Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hvis det tørt – er vi kørt!!

søn, 8 okt, 2017. 11:00 - 15:30

Gratis

Og tørt det var det – så kørt var vi. 
Fantastisk flot søndag med solskin og moderate temperaturer efter årstiden. Vi var vel en 15-16 motorcykler til start fra Ikast mod Skanderborg. En enkelt meldte fra undervejs og vi sluttede som en sammensluttet flot i Isenvad. Gode veje og nogle som vi ikke har kørt på før, ihvertfald ikke i den seneste tid.  Tempoet var moderat og selv om de fleste af vejene var tørre, lå der en del blade samt andet godt fra markerne hvilket gjorde, at man lige skulle være lidt ekstra påpasselig med at tage svingene i fuld fart med maksimal nedlægning. Alle kom dog helskinnet gennem turen og Rasses besætning på grillen fik da også lidt at arbejde med. Ved Horsens Statsfængsel så vi det sted hvor Holger undslap over muren i hans tidligere liv (spøg til side, på den rigtige side af muren holdt vi en velfortjent pause hvor El´Prebsi bød på øl og vand).

 

Total distance: 160.46 km
Max elevation: 123 m
Average speed: 55.54 km/h
Total time: 04:08:27
Download

 

 

Oprindelig tekst.
Søndagstur mod Skanderborg og Horsens.

Vi mødes på CircleK-tanken i Ikast med afgang kl. 11:00. 

Ialt ca. 153 km med forventet hjemkomst ved kirken i Isenvad ca. kl. 15:00-15:30

Turen går ad de mindre veje mod Rasses Skovgrill i Skanderborg hvor vi holder den første pause (så de mest sultne kan få fyldt depoterne op). Herfra kører vi mod Horsens hvor vi holder en kort pause ved det tidligere Statsfængsel (nu museum). Vi nøjes dog med at se murene fra ydersiden (med mindre nogle har en gammel gæld, som skal afregnes). Fra Horsens sætter vi kursen mod Rørbæk Sø, hvor vi holder den næste pause. Hvis der er stemning for det kan vi se om der er kaffe på kanden i Restauranten (måske lidt hjemmebagt kage). Videre fra Rørbæk Sø mod Ikast, hvor vi dog “lander” ved kirken i Isenvad, for at sige pænt farvel til hinanden.

Turen bliver kørt i et tempo så alle kan følge med, også under hensyn til føret/årstiden.

GPS Rute til Garmin: 20171008 SØN

/René 

Der er en øl eller vand til alle der har tilmeldt sig senest kl. 10. – Hilsen Preben

Detaljer

Dato:
søn, 8 okt, 2017
Tidspunkt:
11:00 - 15:30
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Circle K – Ikast
Vestergade 34
Ikast, 7430 Danmark
+ Google Maps

7 kommentarer til “Hvis det tørt – er vi kørt!!”

Skriv en kommentar