
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Søndagstur – østover.
søn, 7 jul, 2019. 11:00 - 17:00
Gratis
10 cykler og 11 cyklister (inkl. én passager) var hvad vi kunne mønstre denne søndag eftermiddag. Vejret var noget skyet og temperaturen afspejlede da også kun den alm. kedelige danske sommertendens med 14 grader og blæst. Nå men lystigt afsted det gik til første pause i Ry, ved kiosken som tidligere havde de bedste is. Det har man imidlertid fået ødelagt, hvorfor det ikke blev til meget mere end en tissepause og strække ben. Videre mod Aarhus (tidligere smilets by), hvor vi ved Marselisborg ramte ind i vagtskifte for 3. vagthold. Vi måtte pænt holde tilbage for garden (man kunne stadig høre John Holgers højtråbende brokken om blokade af vej m.v.). Måske hans tidligere oplevelse med en enkelt cykelrytter eller to, havde sat sine spor. Politiet var heldigvis travlt optaget af at sikre gardens fremrykning og havde ikke tid til at tage John Holger med på stationen, hvorfor vi fortsatte mod Moesgaard strand. Her skuffede kiosken vildt, idet de ikke havde varme pølser på grillen. Dette til stor frustration for førerhunden som brokkede sig højlydt. Kiosken er hermed noteret på den sorte liste over skodsteder man ikke behøver at besøge mere. Videre mod Norsminde, hvor den lokale fiskerestaurant havde fuldt booket. Heldigvis blev dagen reddet af Bondehuset ved Saksild strand. Førerhunden blev straks i bedre humør, specielt ved synet af “Kødvognen”, en rullende slagter som solgte – ja kød – en slags escortservice kunne man vel godt kalde det. Fra Saksild gik det mod Ejer Baunehøj for en kort strække-ben-pause og derfra videre mod Isenvad, hvor vi sagde pænt farvel til hinanden ved kirken.
Max elevation: 168 m
Average speed: 54.67 km/h
Total time: 04:37:28
____________________________________
Til dem, som endnu ikke er bortrejst på ferie, er der mulighed for at få luftet cyklerne på en hyggelig tur østover.
Vi kører fra CircleK i Ikast kl. 11.00 med retning mod Aarhus, Marselisborg, Moesgaard og kører langs kysten sydover mod Norsminde. Derfra kører vi via Odder og Skanderborg retur mod Ikast. Vi forventer at være tilbage i Isenvad omkring kl. 16.30, hvor vi tager pænt afsked med hinanden.
Rute til Garmin (gdb): 20190707 SØN
Rute i gpx format: 20190707 SØN
Hvem Deltager
9 personer deltager i Søndagstur – østover.
6 kommentarer til “Søndagstur – østover.”
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Tak for en rigtig skøn tur øst på, ja ud over cykelrytter gik det jo rigtig godt, så mange tak til turlederen og alle de andre..
Selv tak 🙂
Håber jeg kan nå med, ellers må jeg lig gå en pind ned.
Vi ses.
Oki doki
Gad fand… godt at min krop snart vil lade mig køre, Skal til røntgen i morgen, så tager den derfra.
Træls – good luck.
Håber du snart oplever bedring.