- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sydover – Besøg hos Erlings MC
tirs, 11 aug, 2009. 18:30 - 22:00
Rundtosset, skingrende skør, ikke eksisterende, gæstfri, er nogle af stikordene for dagens tur.
Turen startede kun 5 min forsinket i forhold til planlagt afgang, men trods forsinkelsen lykkedes det en enkelt ikke at nå frem inden toget kørte. Efter forgæves at have ledt langs den planlagte rute i 2 timer kørte han direkte til slutstedet.
Turen startede som bekendt ved Q8 og allerede midt i Ikast by begyndte problemerne da ca. halvdelen af kolonnen blev holdt tilbage af en trefarvet lampe, det lykkedes dog ret hurtigt at få samlet flokken igen. I Ejstrupholm blev flokken ad de mest snørklede veje ledt ud på et hjulspor med ikke eksisterende asfalt, ikke engang græsset var slidt af, dette spor var dog kun et par hundrede meter lang, så vi havnede hurtigt på asfalt igen.
Første pause blev i første omgang holdt ved Rørbæk Sø Camping, men som nogle af os godt var klar inden, er bestyreren total skingrende skør, vi havde da heller ikke holdt der mere end et par minutter inden han næsten med fråde om munden kom ud for at smide os væk fra parkeringspladsen, jeg har sjældent hørt sådanne gloser fra en voksen mand. Vi flyttede os derfor nogle hundrede meter længere op af vejen. Et er i hvert fald sikkert, campingpladsen mistede denne aften en del potentielle kunder.
Nå videre skulle vi jo, så førerhunden truttede i hornet som tegn på at vi igen startede op. Mod syd det gik, så mod øst, så mod vest, igen mod syd, så mod nord, igen mod syd, igen mod vest. I løbet at en halv times tid var mange af os så rundtossede at vi ikke viste hvad der var op og ned. Som et af vore medlemmer sagde: – Jeg var ikke klar over at vi skulle se den folkevogn fra 3 vinkler. Om det var GPSen der drillede, eller om det var brugeren skal være usagt.
Det fremgår også af rute billedet, at ikke alt gik som planlagt.
Turen sluttede hos Erlings MC i Gjellerup, hvor vi blev modtaget med åbne arme og fik tilbudt kaffe og kage. Erling er en, tror jeg, ærlig og faglig dygtig mekaniker som bestemt ikke tager for meget for sine ydelser, og samtidig kender sine begrænsninger. Så jeg vil ikke betænke mig for at sætte FJReren derud til service.
Tak til Kristian for en anderledes og spændende tur.
Der var i dag 16 deltagende motorcykler.
Garmin fil:Tirsdagstur
KOMMENTARER:
El’prebsi – Preben & Helle Jensen | |
Skide sjovt, selv da jeg kom i seng, snurrede det rundt i øverste etage. Det er første gang jeg har været igennem området ved Vesterlund 4 gange på en aften. Jeg har gemt ruten hvis der er nogen der kunne tænke sig turen incl. kvægsporet igen. | |
Kristian Kobberø | |
Ja ja, den er go med dig. Bare fordi det er lidt anderledes end det plejer af være. |