Covid19 situationen.

HUSK stadigvæk at være opmærksom på hygiejne. Hold afstand, undgå for tæt kontakt, host/nys i ærmet. COVID-19 er stadigvæk aktiv og vi skal passe på hinanden.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tyskland/Rengsdorf 2013

tors, 9 maj, 2013. 07:00 - man, 13 maj, 2013. 19:00

Dag 1. Kristi Himmelfarts dag. Det virkede som om han, selv om han skulle vejen, glemte at spørge om det gode vejr til os. Det virkede gråt og koldt, lettere fugtigt, så vi håbede bare at det ikke ville vælte ned.
Som aftalt kørte vi til bageren i Ejstrupholm, bageren havde lige glemt at informere os at han havde holdt flyttedag, så det var bare en tom butik der mødte os. Efter lidt søgen fandt vi ud af at brødudsalget var flyttet til den lokale Eurospar, så det lykkedes dog til sidst at finde lidt morgenmad.
Det gjorde ikke noget at vi brugte lidt tid på provianteringen, vores kære Kristian havde nemlig glemt sine lange rør derhjemme, så for ikke at skulle sidde i underbukser om aftenen måtte han suse 70 km for at hente dem. Vi blev derfor en halvtime forsinket.
I et forsøg på at indhente det forsømte holdt vi først pause tæt ved grænsen. Lidt kaffe og nogle rundstykker blev konsumeret. Så var vi ellers klar til det næste ryk.
Resten af nedturen forløb uden de store udfordringer, og bortset fra ganske korte perioder holdt det tørvejr hele vejen.
Vel ankommet til et rigtig hyggeligt hotel, omkranset af rododendron buske overalt, blev de lidt beskidte mørke weissbier endelig og med stor omhu hældt op. Det var som frisk olie på motorcyklen, utrolig forfriskende, smørende og gav nyt liv til kadaveret.
Som aftalt blev aftensmaden serveret kl. 19.30. Lækker 3 retters menu, først selvfølgelig en suppe, så ellers et lækkert stykke vildsvin med fyld. Tjeneren (herefter kaldet Einstein) havde allerede tjekket Holger (herefter kaldet Popeye) ud. Så han fik et stykke på nok 400 gram. Desserten var friske jordbær med flødeskum.
Hvis der skulle være en enkelt der ikke blev mæt, så var det bestemt ikke kokkens skyld. Uhmmmm.
Efter maden slukkede vi tørsten med lidt forskellige alkoholiske drikke. Vi gik dog ret tidligt seng.

Dag 2. Den lille lortetelefon brummede allerede kl. 7.00, men op skulle vi jo, så gardinerne ud må det lidt grålige vejr blev trukket fra. Hmmm. overskyet men trods alt tørvejr, så mon dog ikke vi nok skulle få en dejlig tur. Morgenmaden var aftalt til kl. 08.00, men var allerede klar omkring 7.30. Kl. lidt i 9 sadlede vi op med kurs mod rutsjebanen. Vi havde på forhånd aftalt at sætte af undervejs, så det blev gjort til perfektion.
Turen gik gennem noget af den skønneste natur, vejene var perfekt kurvede, men heller ikke denne dag var beskeden til de højere magter gået klar igennem, så vejene var lidt våde. Det er klart at det begrænser indfrielsen af vor indre legebarn.
Ankommet til dagens fornøjelse, var vi dog kun nogle få der turde tage udfordringen op. Det var fa… knald på de slæder.
Efter en times tid gik turen videre mod Drackenburg, vejene derop var ligesom forsvundet, kun blinde veje med indkørsel forbudt så ud til at være en mulighed, som vi dog ikke benyttede.
Vi valgte derfor at fortsætte ruten med hotellet, hvor de kolde Weissbier ventede. Et lille provianterings ophold hos det lokale supermarked var det eneste stop på vejen.
Vi købte nogle drikkevarer samlet og nogle hver for sig, så var der da en lille chance for at vi ikke gik tørstige i seng. Efter et par øl på terrassen gik vi under bøgen og smagte de indkøbte varer. De fleste var helt ok, dog var Kristians øl lidt tamme med en procent på 0,0. Men heldigvis havde han kun købt en kasse.
Kl. 19.00 var det tid til noget lækkert aftensmad, der denne dag bestod af suppe, stegt surkød og is til dessert. Det smagte rigtig dejligt.
Inden vi sagde godnat mødtes vi til en lille en i gangen i annekset.

Dag 3. Opvågningen var udsat til kl. 7.30 i håb om lidt mere dagslys når gardinerne blev trukket fra, men nej stadig noget overskyet, fugtigt men dog næsten tørvejr.
Efter lidt klatvask under bruseren var det tid til morgenmad, som dagen i forvejen var der flere slags brød, blødkogte æg, pålæg og ost. Kaffe og juice en selvfølgelighed.
Turen skulle denne dag gå gennem den skønne natur langs Rhinen til Lorelei. Lorelei er en helt fantastisk udsigtspunkt lidt syd for Koblenz. Derfra kan ses flere kilometer af Rhinen i begge retninger. Lorelei er ifølge sagnet en kvinde der tiltrak prammene på floden så de gik på grund og derefter kunne røves.
Turen blev så fortsat på den anden side af floden hvor der findes et ligeså dejlig udsigtspunkt, her fik vi vores frokost, som for de flestes vedkommende bestod af en velsmagende kartoffel suppe.
Eftermiddagen blev brugt på, ad omveje, at finde vejen tilbage til hotellet.
Aftensmaden denne lørdag aften bestod af Honningmelon med skinke, Kyllingebryst og den berømte tyske chokolade mous.
Efter lidt snakken og hyggen både i restauranten og i annekset gik vi ret tidlig i seng.

Dag 4. Vejret er stadig gråt men tørt og ikke særlig varmt. Vores vante førerhund blev tvunget til at blive på hotellet pga. hold i ryggen. Så det er ikke rigtig muligt at få nogle fakta fra denne dag. De kommer her: Benny blev enstemmigt valgt som førerhund denne dag. Vi kørte til Rûdesheim, som viste sig, at være en enorm hyggelig by, med mange små gader, og rigtig mange “fede” butikker, hvor der kan købes alt i spræller. Vi spiste frokost i byen, og kørte derfra mod Burg Eltz. Vejene var lidt lumske indimellem, det det var vi jo vant til. En meget flot borg, med en MEGET stejl nedgang, (så det blev bussen tilbage til MC’erne), vi kiggede borg i en times tid, og derefter kørte vi til vores “stamværtshus”, i byen tæt på Obere Mühle, og fik en enkelt Weissbeer, som blev prøvet , at hælde op, efter bedste evner, nogen mere heldigt end andre. Derefter kørte vi til hotellet.
Men aftensmaden var utrolig lækker, først suppe og så en ordentlig omgang svinemørbrad og endeligt noget solbær halløjsa til dessert.

Dag 5. Så går det ellers nordpå igen, Danmark venter. Vejrudsigten er langt fra lovende, dog lidt afhængig af hvilken vi læste, så vi valgte, godtroende som vi var, at tro på den bedste. Det viste sig ret hurtigt ikke at holde stik.
Småregn lige fra opstarten og stort set ind til frokost, efter frokost ændrede vejret sig så til det endnu værre. Det stod ned i stænger, pisse koldt var det. Men turen til Ikast blev trods alt gennemført, dog var der faldet et par stykker fra undervejs. En frøs og skulle varmes, en anden mistede tålmodigheden og prøvede om det var muligt at køre fra regnen.
Vel ankommet til Ikast ventede der en kold pilsner hos Preben, der også startede grillen og terrasse varmeren op, smed et par håndfulde frankfurtere på grillen. Helle fandt lidt dyppelse, så vi glemte snart alle hvor koldt det rent faktisk var.

Tak til alle for god ro og orden under hele turen.  Preben.

Tak til Hanne og Arne, Hanse, John, Hanne og Benny, Ruth og Carl Erik, Kristian, Bente og Gerhardt.
Hej alle. Tusind tak…
Det er ganske enkelt overvældende af komme hjem til sådan en vingave, en vingave jeg ved er givet fra hjertet.
Og tak til Lis og Sven for den fine Molbo Bitter.

I skal alle vide at jeg laver disse udlands ture på grund af den hygge det er lykkedes os i fællesskab at skabe på disse ture.
Den hygge og det sammenhold tror jeg ikke vi finder ret mange steder og kan ikke lade sig gøre uden de dejlige mennesker i alle er.

Endnu engang tak. Helle og Preben.

9. maj – 13. maj

Det er lykkedes at finde et lille hyggeligt hotel på landet lidt nord for Koblenz.
De har reserveret de ledige 13 værelser til os.

I kan se mere på denne adresse: http://www.obere-muehle-rengsdorf.de.

Prisen for overnatning med morgen- og aftensmad er pr. person i dobbeltværelse 248Euro.

Følgende er tilmeldt indtil videre:

Helle og Preben Jensen
Ruth og Carl Erik Fyenbo
Bente og Gerhardt Jensen
Kristian
Hans Henrik Fyenbo og John Holger Georg.
Hanne og Arne Hosbond.
Hanne og Benny Poulsen.
Lis og Sven.

Tur 1. Hoved attraktionen på denne tur er Burg Elz . Borgen vi pga. en flyvende hollænder ikke fik set for 2 år siden. Der vil være mulighed for rundvisning på den historiske borg. Vi kommer også til at køre lidt mere langs Mosel og vi vil holde en lille pause ved Laacher see.
Også denne dag vil vi forsøge at finde et listig sted til frokosten.

Tur 2. Hoved attraktionen er Drachenburg, Desuden skal vi på ruchebane. Vi spiser i nærheden af Dracehenburg, hvis der ellers er åbent.

Tur 3. Hoved attraktionen på denne tur er Lorelei, jeg forsøger at finde et par andre steder også. Bl. a. har jeg fundet et udsigtpunkt på den anden side af rhinen også.
Vi kommer også til at se en lille del af Mosel.
Vi vil forsøge at finde et sted hvor vi kan indtage/købe vores frokost.

Garmin ruter: Tyskland2013

KOMMENTARER:

Carl Erik Fyenbo
Tak til alle for en rigtig god tur igen, det var som sædvanligt vel tilrettelagt af Preben, det var et rigtig hyggeligt sted vi boede, og da vi først havde fået handlet lidt ind i supermarkedet, nogle lidt mere heldigt end andre, vi behøver vist ikke at nævne navne, men der var bestemt ikke meget afsætning i alkoholfrie øl, selvom der var rigeligt af dem, men vi fandt et rigtigt hyggeligt sted nede i den flotte have hvor vi hyggede os med lidt alkohol, om aftenen trak vi ind i gangen i det lille hus hvor tre par af os boede for os selv, rigtig hyggeligt. Det var nogle rigtig gode ture Preben havde lavet til os, så der var meget at se på, kanon flot område. Hjemturen gik også fint, selvom det regnede og var koldt det meste af turen, det var så koldt at Ruth skulle have varme i sædet hele vejen, det har resulteret i to store brænd vabler på min ene balle, der er lige gået hul på begge vabler, så det gør avs lige nu, aldrig mere så meget varme i sædet. Ruth og Carl
Poul Gerhardt Jensen
Hej til alle fra Tysklands turen 2013 Nu har jeg da vist fået så meget varme tilbage i kroppen, at jeg kan styre fingrene på tastaturet, den hjemtur var s….. noget af det koldeste jeg længe har oplevet. En stor tak til alle deltager for 5 fantastiske dage, med oplevelser i en meget smuk natur ( under bøgen er jo også natur) og Preben endnu engang en super vel tilrettelagt tur med masser af gode veje, fine seværdigheder og jeg tror roligt jeg kan tale for alle, at vi sætter stor pris på det arbejde du lægger i at planlægge og skabe rammerne om sådan en tur, ærgerligt du fik bøvl med ryggen så du missede den sidste tur, men tak til Benny for at tage over med en tur til Rüdesheim, en lille by som alle var meget begejstret for, jeg tror da også de fleste fik en lille souvenir ting, som de absolut ikke kunne undvære med hjem. På hjemturen lykkedes det mig trods regn og kulde at falde så meget i søvn at jeg missede en afkørsel på motorvejen, det var pænt af jer Carl og Ruth at følge efter og få os tilbage på den rette vej. For øvrigt Carl ved du godt at en K1600, som kan anskaffes for et par ovenlys vinduer, kan sædevarmen indstilles individuelt for både fører og passagerer. Vi glæder os allerede til turen næste år. Bente og Gerhardt
Hans Henrik Fyenbo
Tak til alle, og selvfølgelig specielt til Prebsi’ for en, endnu engang, kanon god tur. Meget flot og hyggeligt sted vi boede, sådan lidt ude på “Lars tyndskid”, men vi er jo nok til at hygge os sammen. Dejlig problemfri tur derned, og ankomsttidspunktet, er jo som altid:17,30. Et lille møde på terrassen, bad, mad, møde igen og så i seng. Holger vågner jo før en vis person får sko på, så vi nød lige morgenfreden med en lille spadseretur, inden morgenmaden. Forplejningen var jo helt i top alle dage, (æggene var måske lidt svingende), men ellers fint. Turene dernede, var alle skide hyggelige, måske ikke lige de tørre veje, vi havde drømt om, men ok. (Et enkelt hårnål, var dog lidt skarpere end forventet, men heldigvis, kom ham der ejer den anden vejbane ikke) Som sædvanlig, havde vi nogle hyggelige aftener “hjemme”, under bøgen, i lysthuset og i Annekset. De lunkne NON-Alkoholic, var en af turens højdepunkter, (at se en, der går SÅ hurtigt fra 10 til 0, var imponerende. Synd for Fører Hunden, at han ikke var med søndag, men det gik jo trods alt. Hjemturen behøver jeg vist ikke at nævne, men heldigvis, havde jeg da ikke “ild i røven”. Endnu engang tak til alle for det gode og hyggelige selskab.

Billeder fra første dag.

Billeder fra dag 2.

Billeder fra dag 3.

Billeder fra dag 4.

Billeder fra dag 5.

 

 

Detaljer

Start:
tors, 9 maj, 2013. 07:00
Slut:
man, 13 maj, 2013. 19:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Preben Jensen
Telefon:
41402041
E-mail:
preben.jensen@mcikast.dk

Sted

Parkeringspladsen ved motorvej øst.
Jyllandsgade
Ikast, 7430 Danmark
+ Google Maps

Skriv en kommentar