Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tyskland – lige syd for grænsen

fre, 6 aug, 2010. 08:00 - søn, 8 aug, 2010. 19:00

Vi kører fredag morgen og er hjemme igen søndag aften. Jeg har været der før og det er virkeligt hyggeligt, med mange gode ture i omegnen.

Vi er 9 tilmeldte.

Vi var 7 der kørte hjemmefra kl. 09.30 i godt mc vejr. Bjarne ville støde til sidst på dagen og Per havde lige glemt, at han skulle deltage i en gadefest, så han kom først lørdag formiddag. I stedet for at køre via E45, kørte vi en skøn tur ned langs med vestkysten, med stop ved Bork Havn festival. Videre ned over Vejers, Esbjerg, Ribe og Højer. Fra Højer mod Rudbøl, hvor vi gjorde holdt. Videre på den gamle grænsevej mellem DK og Tyskland med retning mod Husum. Fra Husum tværs over til Owslag, hvor vi ankom sidst på dagen. Turen nedad, var en god afveksling med små og store veje, hvor vi fik set meget natur.

Indehaveren af Dannevirke Carsten bød os velkommen og gav os en kort orientering. Indkvartering og hygge på den lokale kro, med som sædvanlig god standard. Værtinden blev kaldt “atomkraftværket” hvilket siger alt. Hun er 63, kører Mc og står på “inliner”

Om lørdagen havde Carsten tilbudt os en guidet tur i det Sydslesviske område, hvilket vi sagde jatak til. Vi så bla. Nordeuropas største Ducati/Aprilla mc forhandler. En mc til en værdi på 1.200.000 dkr. blev studeret. Videre til Brunsbyttel, som er en rigtig hyggelig by med de kendte sluser, hvor de store skibe sejler ind i Nord Ostsee kanal. Det var fascinerende at se.
Videre langs Elben, hvor vi gjorde stop ved et kendt mc træf sted, hvor mange mc´ster mødes. Til Hamborg langs med Elben. Hamborg er virkelig en stor by på godt og ondt. Særlig det store havne område er en oplevelse at se. Eva var blevet træt pga. varmen (28 C.) og Kristian, Eva og Preben K. vendte derfor cyklerne hjem til Dannevirke. De andre forsatte til et træfsted uden for Hamborg, hvor især mange HD motorcykler mødes dagligt.
Hjemme igen til hygge og mad. Bla. var der et rigtigt herreværelse, “Steens Corner”, der var spækket op med mc gadgets mv. (hyggeligt)!

Søndag hjemtur via Kiel og Kielerkanalen. Bla. skulle en gammel ubåd fra anden verdenskrig inspiceres.
Turen hjemad blev lidt afkortet pga. heftige regnbyger. Men regnen holdt hurtigt op igen. Vi spiste i Koppeln, og den gæstfrie by kvitterede med at tildele os alle en parkeringsbøde. Vi gjorde et stop ved grænsekiosken.
Vi har haft 3 rigtige gode dag med ialt 9 deltagere. Stemningen var rigtig god og ingen køreuheld mv. Vejret var med os stor set hele vejen og vi fandt rigtig mange gode ture ad små og naturskønne veje.
Bed and Breakfast, Dannevirke er et virkeligt godt sted for Mc´ster. God standard, hyggeligt og rimelige priser. Godt udgangspunkt for en forlænget weekend i det Tyske.

Garmin Filer: Kiel Nedtur – Nedtur

Detaljer

Start:
fre, 6 aug, 2010. 08:00
Slut:
søn, 8 aug, 2010. 19:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Sted

Parkeringspladsen ved motorvej øst.
La Cours vej 14
Ikast, 7430 Danmark
+ Google Maps

Skriv en kommentar