Vi er en flok motorcykel- og benzingale midtjyder, der nyder det sociale sammenhold der opstår mellem homo-sapiens med samme interesser.
Vi elsker mc ture på små snoede veje, både i Danmark og i det store udland. Med til hyggen hører en medbragt kop kaffe og/eller en kølig pilsner. Afgangs sted vil fremgå af turplanen.
De fleste af turene er planlagt på computer. Så det giver nogle gange lidt udfordringer under vejs, hvilket kun gør det hele lidt sjovere og lidt mere spændende.
Er du med for første gang, vil det være en rigtig god ide at køre lige bag førerhunden, hastigheden vil dér være langt mere jævn, og behovet for kortege erfaring er mindre.
Det anbefales at møde senest 5 minutter før den afgangstid der er noteret på turen. VIGTIGT-HUSK AT MØDE MED FULD TANK.
Det er også vigtigt at du har gennemlæst kørereglerne inden du kører med første gang. Du finder dem her: https://mcikast.dk/koreregler/
Alle, nye som gamle, førere og passagerer, er velkomne i kortegen.
Turene arrangeres lidt på skift af medlemmerne, på denne måde har vi set en meget stor del af det Danske landskab.
MC-Ikast ture kan med kort varsel blive udsat eller aflyst, så tjek altid siden inden afgang.
Da MC-IKAST ikke er en forening med medlemskab, bestyrelse osv. ser vi os nødsaget til, at lave en årlig indsamling. Vi vil derfor gerne om du vil give dit bidrag, så vi kan holde gang i “Sammenholdet” – Pengene går bl.a. til hjemmesiden. Har du ikke allerede givet dit bidrag modtager Preben igen i 2017 gerne 50 kr.
Bidraget giver dig samtidig ret til at fremgå af medlemslisten, mulighed for at rette/vedligeholde din profil på medlemslisten, samt kommentere turene. Deadline for det årlige kontingent er hvert år den 1. maj.
HUSK – Når man holder op med at lege, holder man op med at leve!
Med Venlig Hilsen
MCIkast.dk