Ved telefonisk kontakt med sundhedsstyrelsen, blev det oplyst at det for os som klub er tilladt at være op til 25 medlemmer i vore udendørs organiserede arrangementer.
Det betyder så også ingen deltagelse hvis du ikke fremkommer af medlemslisten, det gælder både fører og passager.  Se listen her
Yderligere forudsætning er at vi opfylder afstandskravet på 2 meter mellem deltagerne når der holdes pause.
Deltagelse kræver tilmelding for både fører og passager.
Overtrædelse af disse regler kan koste kr. 2500 pr. deltager.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dametur

søn, 31 maj, 2009. 10:00 - 20:00

Det er nu efterhånden helt umuligt ikke at gentage sig selv når der skal deles superlativer ud, men Lise og Helle havde lavet en helt aldeles fantastisk tur.
Vi var 11 motorcykler og 19 personer med på turen. Der var bred enighed om at de virkelig havde lagt sig i selen i planlægningen af turen. Vi så både kunst, vindmøller og en meget smuk natur hvor vejvæsenet tilfældigt havde smidt noget asfalt, så sving var der ekstrem mange af. Gerhards BMW blev pludselig træt og kunne ikke holde sig oprejst på parkeringspladsen ved Engelsholm Slot. Men med lidt hjælp blev den vækket til dåd igen.
Selv pølser og is lykkedes det at finde, men dem kunne Birgers honda ikke tåle, så under opstigning fik den svage mave muskler og gik i knæ, men også den kunne overtales til at køre videre.
Selv om truppen, på grund af andre gøremål og diverse skader, stille og roligt i løbet af dagen svandt ind til 5 mc’er, var vi nogle stykker der efterhånden trængte til at få tanket op med kalorier, så vi holdt ind på Vonge kro til en af deres berømte Vonge Bøffer.

Nu var det jo søndag og starten gik samme tid som kirkeklokkerne, og med vores forbindelser, så selvfølgelig var vejret helt utrolig, 25 grader og højt solskin.

Tak til Pigerne for turen.

Garmin fil: Dametur 2009

KOMMENTARER:

Hans Henrik Fyenbo
En dejlig dag, med dejligt vejr og en god køretur. God middag på Vonge kro og en”GO`natter” ved Helle og Preben. Og så viser det sig jo endnu engang, at verden ikke er så stor endda, ihvertfald ikke, når man har boet i Hammerum. En stor tak til damerne for den fine tur.
El’prebsi – Preben & Helle Jensen
Jeg tror faktisk at det er første gang i meget lang tid, vi har haft en tur helt uden navigationsfejl. Og så var turen endda lavet af 2 bagsæde sild. De må da kunne lære os et eller andet. Et af turens højde punkter var klart Frederikshåb Møllepark, det er simpelt hen fantastisk at sådan en ældre herre har formået at bygge disse kopier i et målestok forhold der hedder 1-2, det er bestemt et besøg værd.
Kim & Lise Aalstrup Poulsen
På trods af det fine solskin og måske på grund af varmen var der alligevel en lille sky på himlen. Først måtte Poul Gerhard´s fine BMW ned og bide i gruset en gang ja næsten to gange, anden gang reddede han den på trods af en dårlig ryg. Birger´s korte ben kunne heller ikke holde Hondaen så den måtte også i asfalten en enkelt gang, der skete heldigvis intet med de to maskiner eller deres folk. Så velkommen i væltepeterklubben. På trods af de to små uheld syntes jeg at det var en herlig tur med masse af “swing” pauser og hyggeligt samvær. Fin tur af pigerne, men jeg har dem svagt mistænkt for at have fået en smule Prebenhjælp. Turen bød også på chokkerende opdagelser, feks. har Poul Gerhard og jeg været ungdomsforbrydere sammen med de drengestreger det nu medførte. Og “gys” jeg kunne have været i familie med Hans og Carl Erik Fynbo.

Detaljer

Dato:
søn, 31 maj, 2009
Tidspunkt:
10:00 - 20:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Parkeringspladsen ved motorvej øst.
Jyllandsgade
Ikast, 7430 Danmark
+ Google Maps

Arrangør

Kim Alstrup Poulsen

Skriv en kommentar