Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Egeskov Slot – St. Bededag (22. april 2016)

fre, 22 apr, 2016. 10:00 - 18:30

Hold da magle – en flot fredag. Vejret viste sig fra sin bedste side og vi var da også 15 cykler til start i Ikast. Undervejs hoppede yderligere tre på og så én. Vi endte med at være 19 cykler ialt, som slog følgeskab mod Egeskov Slot.

Mange andre havde fået samme idé, og der kan ikke have været mange cykler hjemme i stald – de må næsten have fundet vej til Egeskov allesammen. Der var edd…… mange motorcykler.

I lange køer ventede man for at komme ind ad den lange og meget støvede grusvej til bagsiden af slottet, hvor alle cyklerne var parkeret – ja overalt. I lange køer stod man, for at få et måltid mad (efter 1 times ventetid, slap utålmodigheden op for de fleste og bissen blev skruet på). Man skal lede længe efter et tilsvarende uorganiseret træf, – som ikke er Egeskov værdig.

Nå –  med en pølse rigere kunne man lige nå at slå et slag rundt om de mange klenodier, som er udstillet på slottets areal, inden man skulle vende snuden hjemad. Vi var 5 stykker som fulgtes tilbage til Ikast, hvor vi landede omkring kl. 17.45.

Tak til alle jer, som deltog i turen – såvel medlemmer som andre. Det var en rigtig god tur til Fyn, håber vi ses igen.

El’prebsi strøg lige i fælden:

Her er lidt video fra dagens tur:

 

Oprindelig tekst

Denne fredag holder Egeskov Slot åbent hus med gratis adgang for motorcyklister.

Sidste år var vi nogle stykker, som tog turen derned og havde en spændende oplevelse. Der var, trods det lidt dårlige vejr, rigtigt mange andre motorcyklister, som havde fået samme ide. Der var således rigeligt at se på, både i forbindelse med selve slottet, men også på de godt fyldte parkeringsarealer rundt omkring.

Gå derfor ikke glip af denne kulturelle oplevelse, hvor vi fra Ikast kører primært ad de mindre veje mod Fyn. Turen derned er derfor på ca.173 km. Med de indlagte pauser undervejs forventer jeg, at vi er på Egeskov Slot omkring kl. 13:15. Her er der mulighed for at købe mad (selv om køerne kan være lidt lange – hvis der er mange MCister). Efter nogle timer på Egeskov bevæger vi os hjemad mod Ikast igen, og denne gang primært under anvendelse af motorvejen. Jeg forventer at vi er tilbage i Ikast senest kl. 18:30 (selvfølgelig afhængig af, hvor meget tid vi vil bruge på Egeskov).

Der vil være mulighed for opsamling følgende steder (på vej til Egeskov Slot):

  1. Ved Gravens Rasteplads (N55° 36.448′ E9° 25.823′) umiddelbart Nord for Gravens by på Ammitsbølvej, omkring kl. 11:00.
  2. Rastepladsen Lillebælt Syd på motorvej E20 omkring kl. 11:45 (Opsamling i lastvogn banen)
  3.  Glamsbjerg v/Shell tanken på Søndergade omkring kl. 12:15-12:30

Egeskov

Hele turen til/fra Ikast er på ca. 337 km.

Vær opmærksom på, at vi starter turen fra parkeringspladsen ved motorvejsafkørsel IKAST ØST (37).

Vel mødt.
mvh
René

 http://www.egeskov.dk/calendar/gratis-adgang-g%C3%A6ster-p%C3%A5-motorcykel-sk%C3%A6rtorsdag

GPS Fil: 20160422 Egeskov St_Bededag

 

Detaljer

Dato:
fre, 22 apr, 2016
Tidspunkt:
10:00 - 18:30
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Parkeringspladsen ved motorvej øst.
La Cours vej 14
Ikast, 7430 Danmark

Arrangør

René
Telefon
+45 51 44 61 68

6 kommentarer til “Egeskov Slot – St. Bededag (22. april 2016)”

  1. Hej René.

    Egeskovturen lyder som en rigtig fin tur !!

    Desværre kan jeg ikke køre sammen med jer på lige præcis denne tur – men vil komme derover alligevel, da jeg har slået turen sammen med et andet arrangement med nogle tidligere kolleger fra Vejle.. 🙂

    Så ses på Egeskov..

    Hilsen,
    Alex

Skriv en kommentar