Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Forlænget Weekend i Nordjylland, 13.-15. maj 2021

tors, 13 maj, 2021. 12:00 - lør, 15 maj, 2021. 16:00

Free

Tak til alle deltagerne for en hyggelig weekend i det nordjyske.
Selv om sidste dagen overvejende var ret våd, så lykkedes det for de fleste at holde til den bitre ende. Det var dog rart med et langt varmt bad, efter hjemkomsten og naturligvis efter, at motorcyklen var blevet vasket og gjort klar til næste tur!!!!

 

Torsdag.
Vi startede i OK vejr og satte kursen mod Brønderslev via en kombination af store og små veje. Første pause holdt vi nord for Viborg på en lille rasteplads med fritgående høns, altså rigtige høns (ikke at forveksle med de kvindelige deltagere). Stemningen var høj og vi satte kursen mod Aggersund hvor vi holdt frokostpause. Fra Aggersund kørte vi ad de mindre veje og over dæmningen ved Vejlen til Vadum. Her havde Preben arrangeret en kort øl/sodavands pause, hos en tidligere kollega. Vi kørte jo lige forbi døren alligevel, så hvorfor ikke benytte sig af den nordjyske gæstfrihed. Her blev vi sat lidt ind i vinens magiske verden, og hvordan man investerer i de dyre dråber, hvis man ellers har råd. Det havde vi ikke, så vi fortsatte mod vores hotel i Brønderslev. Velankommet hen under aften og med tid til at hygge sig med egne sysler, mødtes vi til fælles aftenspisning.  En god start på turen og i rimeligt vejr – tilpas til motorcykelkørsel.

no images were found

 

Fredag.
Efter morgenmaden påbegyndte vi rejsen rundt i det nordjyske. Vejret var ikke med os da der lå en tyk tåge over landet. Vi kørte således med nedsat sigtbarhed mod første stop Rubjerg Knude fyr. Her valgte de toptrænede at gå de i alt 2,5 km frem og tilbage fra parkeringspladsen til fyret. Enkelte valgte at “tage vagten” ved vores motorcykler. Det var rimeligt tåget og fyret fremstod ikke klart før man stod ved siden af det. Imponerende, at man kan flytte sådan et tårn de ca. 60 meter. Det er trods alt noget af en klods. Vi skulle naturligvis også lige helt hen til kanten for at kigge ned i dybet mod Vesterhavet som ivrigt knaver sig længere og længere ind i landet. Imidlertid var det så tåget, at man ikke kunne se hverken havet eller ned til bunden af skrænten. Efter en pause ved fyret, satte vi kursen østover mod Bindslev. Det begyndte at regne hvorfor en kort “skynd dig at tage regntøj på” pause var nødvendig. Nå, det gode humør kan vejrguderne ikke tage fra os, og fyldt med fortrøstning fortsatte vi mod Råbjerg Mile. Vejret begyndte heldigvis at klare op, og ved ankomst til Skagen by, hvor vi skulle spise frokost, var det heldigvis solskin og vi kunne sidde udendørs og nyde frokosten. Fra Skagen kørte vi ud på Grenen, hvor det var tid til eftermiddagskaffe. Herfra begyndte rejsen hjemover mod vores hotel i Brønderslev, dog med et stop ved den tilsandede kirke og Bangsbo Bunkermuseum, hvor vi kunne nyde udsigten over Frederikshavn. 
Vi ankom til Brønderslev hen under aften hvor der var arrangeret en 3-retters menu i hotellets restaurant (så var vi fri for at navigere hjem fra byen med en bøhmand på). Dette var dog nok ikke nødvendigt, da de fleste alligevel ikke tømte baren, som i øvrigt også lukkede rimeligt tidligt. Så var der jo ikke anden udvej, end at gå til køjs.

 

Lørdag.
Lørdag morgen så noget våd og dyster ud. Tunge regnskyer lå over hele Nordjylland og vi startede således ud i regnvejr. En ringe trøst var dog, at vi ikke skulle bruge dagen i Nordjylland med derimod skulle sydover hvor vejrudsigten så en smule bedre ud. Således fortrøstningsfulde satte vi alle kursen sydover mod Hals. Et enkelt par måtte dog ty til den hurtige og mere direkte vej hjem. I øsende regnvejr gik det over stok og sten til færgelejet i Hals, hvor vi skulle med hurtigfærgen over til Egense. Turen over vandet gik fik, og ingen blev ramt af søsyge. Fra Egense kørte vi sydover med et hurtigt pitstop på en tankstation hvor vi kunne varme os på en kop kaffe eller to. Enkelte kunne konstatere, at regntøjet ikke nødvendigvis ikke holdt vandet ude, og at der kan være adskillelige liter vand i et par MC støvler. Det er stadig en stor gåde, hvordan vand kan trænge ind, men ikke ud igen.
I håbet om bedre vejr når vi kom længere sydpå, skyndte vi os videre til næste pause ved havnen i Mariager. Vi valgte dog at køre videre efter en ultra kort pause, da det stadig stod ned i stænger. Fra Mariager gik turen mod Randers, hvor vi skulle indtage frokosten på Memphis Mansion. Vejret begyndte heldigvis at blive bedre, og det stoppede med at regne, og enkelte syntes da også at temperaturen steg man blev ramt af enkelte solstrejf. Vi indtog restauranten på Memphis Mansion og med små vandpytter under stolene indtog vi med stor lyst, de velproportionerede burgere. Således steg humøret adskillelige grader og vi fik varmen igen. Herfra gik det mere eller mindre den direkte vej mod Ikast, dog af mindre veje. Vi holdt et godt tempo og alle nåede “tørskoede” til Ikast, hvor vi sagde farvel til hinanden ved McDonalds (i tilfælde af, at alle ikke var blevet mætte) – hvilket i den grad ikke var tilfældet.

no images were found

 

__________________________________________________________________________________________________

 

Forlænget Weekend i Nordjylland.

OBS! Husk mundbind og Coronapas med vaccination eller negativ test. Vi skal forventeligt spise indendørs fredag aften og måske igen lørdag til frokost.

Husk i øvrigt at tage et par “vandresko” med, så du kan skifte til lidt mere behageligt fodtøj, såfremt du vil ud og se nogle af de seværdigheder, som ligger lidt fra parkering af vores motorcykler.

 

OPDATERET: 10. maj 2021 kl. 17.15.
Så har alle betalt og hotellet har fået sine penge. 
Vejrudsigten ser OK ud, idet den ikke er prangende.

Torsdag holder vi en kort frokostpause ved Brokiosken nær Aggersund. Her er der mulighed for at nyde sin medbragte madpakke eller købe en pølse el.lign. Vi forventer at ankomme til hotellet i Brønderslev ca. kl. 16.00. Når vi har fået vores værelser er der tid til at kigge lidt på byen (hvis man har lyst) inden vi skal på jagt efter noget aftensmad. 

Fredag tager vi på sightseeing i Nordjylland med stop undervejs bl.a. ved Rudbjerg Knude Fyr (selve fyret ligger ca. 1,2 km fra Parkeringspladsen).
Fra Rudbjerg Knude kører vi ind over land til byen Bindslev. Her holder vi en kort pause nær Fisketrappen (nej ikke frokost endnu).
Efter Bindslev kører vi til Råbjerg Mile, hvor der også er mulighed for at kravle en tur på “sandbanken”.  Fra Råbjerg Mile kører vi direkte til Skagen, hvor vi i havnen skal finde et sted at spise frokost. Efter frokost kører vi ud på Grenen og der er mulighed for at tage enten sandormen eller gå det sidste stykke helt ud på spidsen, hvis man har lyst til det og såfremt tiden tillader det (det ser vi på når vi kommer dertil).
Efter Grenen kører vi til den tilsandede kirke, og igen afhængig af tiden kan det være vi dropper den. Det tager vi hen ad vejen.
Fra Skagen kører vi mod Frederikshavn, hvor vi holder en kort pause ved Bangsbo Bunkermuseum. Det er ikke intentionen at besøge museet men nyde udsigten. Fra Bangsbo kører vi mere eller mindre den direkte vej mod Brønderslev hvor vi skal spise i Hotellets restaurant kl. 19.00 hvor der er arrangeret en 3-retters menu.

MAJTILBUD
Forret:
Røget laks med grønne asparges, radiser og ramløgsmayo
Hovedret:
Kalvesteak med sauce choron, sukkerærter, små gulerødder, forårsløg og pommes frites
Dessert:
Crepes suzette med vaniljeparfait

KUN 199,- pr. person

Lørdag kører vi fra hotellet efter morgenmaden og sætter kursen mod Hals færgehavn hvor vi skal med den lille færge til Egense. Efter en kort færgeoverfart kører vi langs Mariager Fjord til havnen i Mariager, hvor vi holder en kort pause (ikke frokost).
Vi kører fra Mariager og til Randers, hvor vi skal indtage vores frokost på Memphis Mansion i Dineren Highway 51. Her er der mulighed for at få et ægte “Elvis” signaturburger. Der er bestilt plads i restauranten til kl. 13.00.
Efter indtagelse af frokosten kører vi videre mod Ikast og med en kort pause nær Svostrup Kro forventer jeg, at vi er tilbage i Ikast omkring kl. 16.00.

 

Det bliver en super tur og jeg glæder mig til at se jer.
mvh
René

_______________________________________________________

BETALING.
Venligst indbetal 735 kr. pr. person via MobilePay til René på 51446168. Husk at skrive navn.

 

Da vi ikke kan tage sydpå har jeg planlagt en alternativ tur nordpå, nærmere betegnet Nordjylland. Her tager vi en forlænget weekend fra torsdag til lørdag, med overnatning på Hotel Phønix i Brønderslev.

 

Der er kun plads til 10 deltagere.

 

Afgang fra CircleK i Ikast torsdag d. 13. maj kl. 12.00 (Kr.Himmelfartsdag).
Vi kører ad de mindre veje med seværdigheder undervejs, idet vi holder ind for en kort frokostpause. Husk i den anledning at tage din egen frokost og drikkevarer med, samt evt. kaffe.
Vi ankommer til Brønderslev sidst på eftermiddagen og får vores værelser. 
2 nætter inkl. morgenmad i dobbeltværelse (662) kr. pr. person.

 

Fredag d. 14. maj.
Efter morgenmaden sætter vi kursen yderligere mod nord, hvor vi ender på Grenen. Vi vil undervejs finde et sted at spise frokost og naturligvis have mulighed for at holde pauser med div. seværdigheder. Efter en lang dag rundt i det nordjyske ankommer vi til vores hotel i Brønderslev sidst på eftermiddagen.

 

Lørdag d. 15. maj.
Efter morgenmaden pakker vi cyklerne for at begive os sydover i retning mod Ikast. Vi kører primært ad de mindre veje med seværdigheder undervejs. Vi finder også et sted at spise frokost, inden vi sidst på eftermiddagen rammer Ikast.

 

SENESTE FRIST FOR TILMELDING DEN 8. MAJ 2021 KL. 18.00
Pris pr. person: (662) Dkr, indbetales via MobilePay efter nærmere aftale.
Prisen inkluderer 2 overnatninger med morgenmad i dobbeltværelse.

 

OBS! Der er bestilt 5 dobbeltværelser med plads til 10 personer. Den samlede pris er 6.618kr.
Ved 10 deltagere bliver det  662kr pr.person. 
Lige nu er vi 9 deltagere og prisen bliver derefter pr. person 735kr.

 

Tilmeldte.
René og Marianne (Betalt)
Preben og Helle (Betalt)
Joan (Betalt)
Flemming Munk (Betalt) og Ernst Hansen (Betalt)
Axel og Elin (Betalt)

 

Rute til GPS/Mobil.
Samlet 3 dage gdb:Nordjylland
Samlet 3 dage gpx:Nordjylland

Rute på enkeltdage.
Torsdag gpx:20210513 TOR Nordjylland
Fredag gpx:20210514 FRE Nordjylland
Lørdag gpx:20210515 LØR Nordjylland

Hvem Deltager

9 personer deltager i Forlænget Weekend i Nordjylland, 13.-15. maj 2021

  • Rene Hinrich
  • Marianne Thuesen
  • Helle Jensen
  • Preben Jensen
  • Joan Ravnholt
  • Flemming Munk
  • Ernst Hansen
  • Axel Bale

Detaljer

Start:
tors, 13 maj, 2021. 12:00
Slut:
lør, 15 maj, 2021. 16:00
Pris:
Free
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

René
Telefon
+45 51 44 61 68

Sted

Circle K – Ikast
Vestergade 34
Ikast, 7430 Danmark

11 kommentarer til “Forlænget Weekend i Nordjylland, 13.-15. maj 2021”

  1. Tusind tak for en herlig weekend. Og specielt tak til @rene – både for at arrangere turen, og for den fine opsummering!

    Næste gang jeg skal køre i regnvejr, bliver det med støvler der kan klare vandtrykket fra min VZ800 Intruders fordæk 😉

    • De tre dage er importeret nu.
      Man skal være “ven” med mig på TourStart for at kunne se dem.
      Efter vi har være afsted vil jeg gøre dem offentlig tilgængelig.
      De hedder “Nordjyllands tur 2021 – Torsdag” “Nordjyllands tur 2021 – Fredag” “Nordjyllands tur 2021 – Lørdag”.

Skriv en kommentar