- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Søndagstur – Hanklit
søn, 9 maj, 2021. 11:00 - 17:30
FreeTak til alle deltagerne på søndagens tur til Hanklit. Tusinde tak til Poul Kruse og Frue for godt værtsskab og hjemmebag. Tak for sodavand, kaffe og kage, også den tillempede “Apfelstrudel” – det var bare super duper godt. Vi fik kørt ad både lange og lige veje, men også af mindre buede og finurlige veje. Tre “atleter” tog også turen op på toppen af Hanklit, imens resten passende godt på motorcyklerne. Et enkelt “røvhul” havde også sneget sig ind (find selv vedkommende blandt billederne). Frokostpause i det grønne med udsigt til Thisted. Selv om det visse steder blæste en del, så var det fint vejr og til tider småvarmt. Det var hyggeligt på terrassen hos Poul, hvor man næsten begyndte at svede, nok mest fordi man jo lige skulle smage de forskellige kager. Vi endte dagens tur i Sunds ved Rema1000 hvor Jimmy har en regel om, at her køber han gerne en pakke is til selskabet. Tak for god vaffelis Jimmy – altid en fornøjelse.
____________________________________________________
Søndagsturen går til Hanklit på Mors.
Vi kører fra Circle K tankstationen i Ikast kl. 11.00 og den mere eller mindre direkte vej mod Skive og vores første pause i Hindborg. Derfra fortsætter vi over Sallingsund broen, forbi Højris Slot til Hanklit. Når vi ankommer til Hanklit vil vi holde en lidt længere pause, så der er mulighed for at klatre op på toppen (for dem, som har kondien i orden). Vi holder samtidigt frokostpause (forventer at være der omkring kl. 13.00). Fra Hanklit kører vi over Vildsund broen og sydover mod Doverodde til Draget, hvor vi holder endnu en pause. Fra Draget kører vi via Humlum til Struer hvor vi lige holder en kort pause for at tanke (efter ca. 195 km). Fra Struer kører vi via Holstebro, Tvis, Aulum og Nybro til vores slutsted, som er ved grillen i Sunds. Derfra er der fri kørsel hjem.
Da vi ikke nødvendigvis kan komme ind og spise eller være sikre på Take Away, så tag en god madpakke med, samt evt. kaffe og kage.
Turen er på ialt ca. 245 km.
Rute til GPS:20210509 SØN
GPX format: 20210509 SØN
Hvem Deltager
8 personer deltager i Søndagstur – Hanklit
9 kommentarer til “Søndagstur – Hanklit”
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Tak for en dejlig blæsende tur i godt vejr. Som altid fornemt traktement hos Poul of fruen
@munk: det er ikke mig der er farve-blind
Tusindtak for en mega god tur og kaffe på Draget, en søndag der er værd at huske
Tak for i dag – det var en fornøjelse, selv om @joan ikke ved hvordan farven orange ser ud… eller 😉
Poul Kruse har sommerhus ved Draget og har tilbudt at være vært for en kop kaffe, øl eller sodavand. Det passer fint med den indlagte pause på hjemvejen.
Jeg er bange for at mit kørekort har udgangsforbud denne søndag.
Jeg har importeret turen til TourStart.org her https://tourstart.org/tour/S%C3%B8ndagstur_%E2%80%93_Hanklit_134063
For at teste denne app 🙂
Ved du om det er med vilje den hedder toursart og ikke tourstart.
aner det ikke – men det ligner en tastefejl