
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Søndagstur – måske noget med is!?
søn, 16 jun, 2019. 10:30 - 17:30
Gratis
Vi var 10 på tur, heraf én enkelt på bagsædet. Således satte 9 cykler kursen mod solskin og is. Førerhunden lagde kursen sikkert ud af Ikast og mod Verdenskortet. Imidlertid ville Gipse ikke samarbejde og selv om førerhunden allerede fik problemer i Tulstrup, så lykkedes det dog at få bugt med den genstridige GPS og nå en del af vejen. Lidt før Verdenskortet, overtog René førerchancen (ZUMO 660LM – STYRER FOR VILDT 🙂 ). Ruten fra hjemmesiden passede fint i denne GPS og vil tæskede over stok og sten til første pause ved Verdenskortet. Ikke engang dette kort kunne tages i anvendelse hvorfor Rene´tog vejvisningen i front resten af vejen. Det var en rigtig fin tur, som Jimmy havde tilrettelagt, og således lykkes det da også at komme forbi hjemmelavede is i Vebbestrup og pølser i Mariager på havnefronten. Videre derfra begyndte de enkelte at falde fra som fluer, idet det var nærliggende at stikke næsen hjemover når man nu alligevel passerede tæt forbi matriklen. Vi endte i Bording hvor Henrik bød på en afslutningsvand og vi fik kort drøftet turens tekniske udfordringer.
Tak til Jimmy for en rigtig fin tur med mange kringlede veje og fed natur. 🙂
Max elevation: 102 m
Average speed: 57.47 km/h
Total time: 06:32:18
__________________________________________________________________________
Jimmy har lavet en lille tur med is på menuen. Så kom frisk, det er en superfed tur på små 300 km med start ved CircleK i Ikast kl. 10.30. Forventet hjemkomst omkring kl. 17.30 hvor vi ender på rastepladsen lige øst for Ikast by. Vi kommer bl.a. igennem Dollerup bakker, Verdenskortet og holder naturligvis pause ved Vebbestrup Flødeis. Derefter kører vi langs Mariager Fjord mod Hadsund, Mariager, Fussingø og Tange. Små fine veje med fantastisk smuk natur og gode sving.
GPS fil til Garmin: Ikast-vebbestrup
Hvem Deltager
6 personer deltager i Søndagstur – måske noget med is!?
8 kommentarer til “Søndagstur – måske noget med is!?”
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Tak til alle som var med på turen for en hyggelig dag super go tur.
Måske har GPS en Krejlet lidt.
Ja tusind tak til Rene som så sikkert førte os turen rundt . Også tak til alle som brugte søndagen på en bette Is tur .
Vh. Jimmy
Tak til Jimmy for en super fin tur med smuk solskin, dejlig is, pølser, smuk natur og fede veje 🙂
Hold dig ikke tilbage med at lave en tur en anden gang – skide være med GPS´s drillede, det fikser vi 🙂
Du hjælper vel hvis det kikser
Selvfølgelig er jeg klar til at hjælpe – men det bliver da ikke nødvendigt 🙂
Håber det er ok, ellers tager du over ikke
Vejret ser da ud til at holde en pause i mængderne af vand, så hvorfor ikke benytte sig af muligheden for en fed tur og en god is. Ruten ser rigtig spændende ud Jimmy – glæder mig 🙂