- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Fredericia – Vejle Fjord – Tørskind
søn, 4 jun, 2017. 11:00 - 16:30
FreeVi var vel en 11 stykker ialt, heraf 3 gæster, som vi ikke havde set før. Rigtig hyggeligt med nye ansigter, I skal være velkommen en anden gang. Turen gik som varslet ad de mindre veje mod Fredericia og retur. I god ro og orden snoede kolonnen sig gennem de mange sving og den skønne natur. Vejret viste sig fra sin næstbedste side, idet der var en smule skyet, men temperaturen var fin. Hen af eftermiddagen kom solen frem og temperaturen steg et par grader. Vi holdt rigeligt med pauser, og der var god mulighed for at købe både pølser og is, stort set alle steder – så der var ikke et øje tørt. I Tørskind Grusgrav bød El´Prebsi på forfriskninger og enkelte skulle da også drikke sig mod til, inden de berygtede sving. Imidlertid var Freddy taget hjemover så han kunne ikke demonstrere sine fantastiske færdigheder og lægge en røgslør ud med grus efter sig denne gang. Nå men alle overlevede turen gennem svingene og vi sluttede da også af efter planen ved Kirken i Isenvad.
Tak til jer alle for en god tur og sædvanligt højt humør.
På tur i Vejle området med beskeden fart. Der er dog lidt kvik kørsel til sidst i videoen.
Oprindelig tekst.
En fin søndagstur på ca. 205 km med start i Ikast kl. 11.00.
Turen går ad de mindre veje mod Fredericia hvor vi holder en frokostpause i nærheden af havnen. Vi har inden da været forbi Vejle og Munkebjerg samt kyststrækningen Brejning Strand, Hvidbjerg m.v.
Fra Fredericia kører vi videre i retning mod Taulov og ad de mindre veje til Tørskind Grusgrav. Et sidste stop ved Dørken inden vi slutter i Isenvad ved Kirken omkring kl. 16.30.
Tempoet bliver så alle kan følge med.
GPS Fil: 20170604 SØN
Til brug i Google Earth: 20170604 SØN
Hvem Deltager
10 personer deltager i Fredericia – Vejle Fjord – Tørskind